En ny bog har skabt en hed debat og fået en hård medfart af flere historikere, efter den har sat fokus på Kongehusets besøg hos ledende medlemmer af Nazityskland før og under anden verdenskrig.
Ifølge kongehuskommentator afviger bogen dog fuldstændig fra dronning Margrethes egen fortælling om perioden, hvor blandt andet dronning Ingrid kaldte tyskerne for 'lorte'.
Det fortæller kongehuskommentator Thomas Larsen i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
For selvom dronning Margrethe blev født en uge inde i besættelser og derfor ikke var særlig gammel under krigen, så har hun flere gange fortalt om perioden – blandt andet til Thomas Larsen, som har skrevet bøgerne 'De dybeste rødder' og 'Monark og Menneske'.
»Hun har i årene efter talt meget med sine forældre, kong Frederik og dronning Ingrid om denne periode. Og der har hun jo altid lagt vægt på, at de var vrede, skuffede, skamfulde, da tyskerne invaderede Danmark,« siger Thomas Larsen og fortæller, at Kongefamilien var kede af og frustrerede over, at Danmark ikke kunne gøre større modstand.
Faktisk var frustrationen så stor, at dronning Ingrid ved en særlig lejlighed kaldte tyskerne for 'disse lorte'.
Hør, hvorfor dronning Ingrid blev så vred på tyskerne, og hvorfor bogen har skabt så stor debat i 'Kongehuset bag kulissen'.
Her kan du også høre historiker Steen Andersen fortælle, hvorfor han mener, at bogen er forkert på den – samt høre, hvordan det påvirker Danmark, at dronning Margrethe er kommet til skade – og hvorfor det var smart, at kong Frederik havnede på forsiden af en tysk avis under et besøg i Tyskland.
Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.