Kongehusekspert om grev Nikolai: 'En forlovelse kan være lige om hjørnet'
Kongehusekspert mener, at grev Nikolai sendte et stærkt signal ved at have kæresten med til sin lillesøsters konfirmation.

Kongehusekspert mener, at grev Nikolai sendte et stærkt signal ved at have kæresten med til sin lillesøsters konfirmation.

I weekenden var der stort royalt familietræf i Washington D.C., da prins Joachims yngste barn, komtesse Athena, blev konfirmeret.
Hele familien på fire var samlet for at fejre Athenas store dag, og ifølge Billed-Bladets kongehus ekspert vakte særligt én af gæsterne opsigt.
Athenas storebror, som hun kun deler far med, grev Nikolai sendte nemlig et stærkt signal ved at tage sin bedre halvdel, kæresten Benedikte Thoustrup, med til fejringen af sin lillesøster, mener Ulrik Ulriksen.
Et signal om, at et royalt bryllup potentielt kan være lige på trapperne
»Det sender et seriøst signal til omverdenen om, at greven og hans hjertes udkårne nu er et så etableret par, at en forlovelse kan være lige om hjørnet,« siger han i Billed-Bladet.
Der er ifølge eksperten ikke tradition for, at kongelige tager kærester med til store begivenheder i familien, som det er, når et af børnene skal konfirmeres.

Derfor var Benedikte Thoustrup hverken med, da prinsesse Isabella blev 18, eller da grev Nikolai for kort tid siden deltog i prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation.
Og det er altså med den begrundelse, at Ulrik Ulriksen mener, at Benedikte Thoustrups deltagelse ved Athenas konfirmation er bemærkelsesværdig - også selvom hun og grev Nikolai har været kærester i ni år.
De mødte hinanden, da de begge gik på kostskolen Herlufsholm.
I flere år levede de to et internationalt liv med adresse i både Paris, Sydney og London, men kort inden årsskiftet afslørede parret, at de havde slået rødder i København.
Læs mere om det HER.