Dronning Margrethe meddelte ganske overraskende i sin nytårstale, at hun videregiver tronen til Kronprins Frederik.

Tilmed er situationen så enestående, at vi ikke har set lignende i 500 år, forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen til B.T.

»Vi har ikke nogen erfaringer for det, for vi har ikke haft en situation i Danmark siden 1523, hvor en regent er gået af i utide,« forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Han forklarer desuden, at vi ingen eksempler har på, at en regent har forladt sin trone forud for sin død, siden vi i 1650 indførte arvekongedømmet.

Kongehusekspert og -historiker Lars Hovbakke Sørensen.
Kongehusekspert og -historiker Lars Hovbakke Sørensen. Ditte Valente/Ritzau Scanpix

For hvor kongerne før blev valgt, så betyder arvekongedømmet, at kongehuset følger tronfølgeloven, således at Kronprins Frederik bliver konge i det øjeblik, Dronning Margrethe dør - eller som det bliver nu, når hun 14. januar officielt abdicerer.

»Vi har ikke nogen præcedens på nogen måde med sådan en situation her. Heller ikke med hensyn til, hvilken titel Dronningen skal have. Men hun skal stadig tiltales Hendes Majestæt,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Kongehuset har meddelt, at der løbende vil blive meldt ud om det kommende tronskifte.

Men kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen forventer, at der vil være en officielle indsættelsesceremoni for Kronprins Frederik, når han 14. januar skal overtage tronen.

»Normalt vil der være en ceremoni på Christiansborg Slotsborg, hvor statsministeren går ud på balkonen og erklærer, at regenten er død og udråber den næste,« forklarer kongehushistorikeren.

»Så jeg tror, man vil gøre det på samme måde, men man at nødt til at finde en ny måde at formulere det på. For statsministeren kan ikke sige, at Dronningen er død. Men det vil stadig være relevant med en ceremoni, selvom vi ingen som helst erfaring har for, hvad den præcise ordlyd skal være.«

Læs meget mere om dronning Margrethes overraskende nytårstale i B.T.s liveblog HER.