I sidste uge bekendtgjorde den britiske dronning, at prins Harry og prinsesse Meghan, hertugen og hertuginden af Sussex, efter eget ønske udtræder af kongehuset. Det kom ikke som nogen overraskelse.

Allerede for et år siden havde parret nemlig indviet offentligheden i denne beslutning, som de havde taget på grund af en række forfølgelser og chikanerier fra mediernes side, navnlig af Meghan. Beslutningen er derfor blevet benævnt Megxit.

Parret havde dog indvilget i et års betænkningstid. Den var nu gået, og de stod altså fast.

Følgelig måtte Harry fratræde en række militære æresposter, ligesom parret måtte opgive deres hverv som protektor/protektrice for en række kulturelle, sociale og velgørende foreninger og institutioner. Det var en logisk følge af Megxit: Har man sagt A, må man også sige B.

I dronningens erklæring blev det understreget, at selv om parret altså nu forlod »the Royal Family«, ville de fortsat være »elskede medlemmer« af »familien«. »The Royal Family« må altså her forstås som kongehuset som en officiel institution, mens »familien« er kongefamilien privat. For prins Harry kan selvsagt ikke løbe fra sit ophav.

Men i et kongehus er fødselsdage, dåb, vielser og begravelser ikke bare private familiebegivenheder, men offentlige handlinger. Hvordan Harry og Meghan i fremtiden vil deltage i den slags, får vi se.

Måske vil de nøjes med at deltage i de private dele af begivenhederne, måske vil de ved de officielle dele ikke sidde blandt deres familie, men blandt de øvrige gæster, der heller ikke er medlemmer af kongehuset.

Medierne vil fortsat interessere sig for dem. Om de kommer til at leve en mere anonym tilværelse, afhænger dog også af, hvorvidt de selv vælger at trække sig tilbage fra offentligheden i stedet for at føre sig frem som kendisser.

Dronningen har understreget, at Harry og Meghan fortsat vil være en del af familien, selvom de har forladt deres royale poster.
Dronningen har understreget, at Harry og Meghan fortsat vil være en del af familien, selvom de har forladt deres royale poster. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Tidligere kunne yngre brødre i kongefamilien være magtfulde rivaler til tronfølgeren. De og deres børn var ikke til at komme uden om, og man måtte sikre dem en standsmæssigt passende stilling, for eksempel som statholder i et af statens territorier, måske som hertug over et lille hertugdømme, ligesom mange af dem fik høje officersposter. Og vel at mærke ikke bare for ærens skyld, men med reelt ansvar og risici. Men sådan er det ikke mere.

Prins Harry og hans børn er placeret så langt nede i tronfølgen, at det er usandsynligt, at de nogensinde vil komme på tronen. I det lys giver Megxit også god mening.

I forvejen blev der jævnligt spurgt til, hvilken nytte de mange yngre medlemmer af kongehuset egentlig gjorde til gengæld for deres privilegier. Herhjemme førte tilsvarende spørgsmål til, at dronning Margrethe besluttede, at prins Christian som kommende konge er det eneste af hendes børnebørn, der skal have apanage.

De andre må klare sig selv. Måske vil Harry og Meghan sætte et eksempel for andre kongehusmedlemmer hjemme og ude, der befinder sig langt nede i arvefølgen. Måske vil Megxit føre til stigende forventninger til og endda krav om, at sådanne yngre familiemedlemmer bør trække sig fra rampelys og privilegier og leve en mere anonym tilværelse og klare sig selv – ligesom Harry og Meghan.