Prins Henriks sidste ønske om at blive kremeret viser, at han var konsekvent omkring sin beslutning om ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke. Det vurderer kongehusekspert og historiker, der dog samtidig mener, at prinsen også har vist et hensyn til familien.

Ingen statsmandsbegravelse, men i stedet en mindre bisættelsesceremoni, hvorefter halvdelen af asken skal spredes over havet, mens den resterende halvdel skal lægges i en urne, der skal nedsænkes i kongehusets private have på Fredensborg Slot.

Sådan vil den sidste afsked med prins Henrik foregå. Og den vil være helt i tråd med de ønsker, som Kongehuset i august oplyste til BT, at prinsen havde. Da blev det oplyst, at prinsen ikke ønskede at blive begravet i det fælles gravsted, der var planlagt i Roskilde Domkirke til ham og Dronningen. Prinsen var utilfreds med, at han aldrig havde fået titel af majestæt og kongegemal og i sit officielle virke ikke var blevet sidestillet med dronningen. Derfor ville han heller ikke i døden ligge ved siden af hende.

Dengang fremgik det, at prinsen ville begraves et andet unavngivet sted i Danmark. Onsdag oplyste Hoffet, at prinsen i stedet har valgt at blive kremeret.

Og det overrasker kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen, for der er tradition for, at kongehusets medlemmer ikke bliver bisat, men begravet.

Prins Henriks personlige tjener i 33 år: Jeg ville ønske, at han vidste det her

»Det er virkelig overraskende, at han skal brændes. Der er han virkelig gået linen ud«, siger Sebastian Olden Jørgensen og tilføjer, at han mener, at det er prins Henriks måde at cementere sit ønske på:

»Jeg tror, at pointen i det er, at han så ikke kommer ned i den sarkofag i Roskilde Domkirke. Når han er brændt, kan man ikke skifte mening senere. Så kan man ikke rydde respekten for hans sidste ønske ved at flytte ham senere,« siger han.

Sebastian Olden-Jørgensen har tænkt meget på, hvor i Danmark prins Henrik ønskede at blive begravet, når Roskilde Domkirke ikke var en mulighed. Han finder kombinationen af, at halvdelen af Prinsens aske skal spredes over de danske farvande, mens den anden halvdel i en urne skal nedsænkes i Fredensborgs Slotshave, er et velovervejet valg.

»Denne løsning er virkelig ukirkelig. Men den løser problemet ved at gå helt uden om det. Det havde jeg simpelthen ikke set komme, men nu kan jeg godt se, at det passer fint,« siger han og tilføjer:

»Asken over vandet knytter sig til hans interesse for at sejle, og urnen i Fredensborg viser et hensyn til familien.«

Erik Brandt om tabet af prins Henrik: ’Jeg har det ikke godt. Jeg havde håbet til det sidste'

Hoffet meddelte på en pressebriefing onsdag formiddag, at prins Henriks bisættelse ikke vil være en statsmandsbegravelse, men en mindre ceremoni. Den noget utraditionelle kongelige bisættelse passer dog ifølge Sebastian Olden-Jørgensen fint med Prinsens ageren.

»Det er jo en konsekvens af, da han pensionerede sig selv, så lagde han en linje, hvor han gerne ville være med til det familiære, men ikke til det officielle. Hvis han fik en statsmandsbegravelse, så ville det have været en selvmodsigelse. Så ville det have været noget andet, end det han havde valgt at være de seneste år,« siger historikeren.

Prins Henrik vil blive bisat fra Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20. februar klokken 11. Inden da vil han i tre dage ligge Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke, hvilket betyder, at hans kiste vil ligge til offentlig fremvisning.

Prins Henrik døde tirsdag aften 83 år gammel.