Det er ni måneder siden, at kong Frederik overtog tronen fra sin mor dronning Margrethe.
Men han har endnu ikke sagt særlig meget om, hvad vi kan forvente af ham som konge – og det undrer kongehusekspert.
»Det synes jeg er lidt ejendommeligt,« siger Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen i B.T.’s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
Jakob Steen Olsen har flere gange tidligere efterlyst et rigtigt interview fra Kongen, der uddyber de holdninger, som han er kommet med i bogen 'Kongeord'.
Det er et r er problem, hvis pressen kun kan møde de kongelige på afstand, mener Jakob Steen Olsen, der efterlyser ord fra Kongen. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Og han mener, at det fortsat er et problem, at han ikke har givet et større interview.
»Der er snart gået et år, og vi har stadig ikke hørt noget fra kong Frederik – et rigtig interview – til trods for, at han indtager det mest prestigefulde og ærefulde erhverv i vores land. Så har vi ikke hørt ham sige noget som helst sammenhængende om den opgave,« siger han.
Ifølge Jakob Steen Olsen er det et problem for de kongelige, hvis de mister nærværet med befolkningen:
»De må ikke blive så fjerne for os, at vi ikke kan mærke dem, for så forsvinder kærligheden og respekten også,« siger han.
Lyt med i 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi sætter fokus på det netop overståede statsbesøg og på vigtigheden af Kongens taler.
Du kan også blive klogere på, hvilken profil Kongehusets næste kommunikationschef burde have – og hvem det egentlig er, der er 'den stærke mand' i Kongehuset.
Kong Frederik fik kritik for sin tale, og dronning Margrethe dukkede op med halskrave, da der i den forgangne uge var statsbesøg for det islandske præsidentpar Halla Tómasdóttir og hendes mand Björn Skúlason kom til landet.
Det bød blandt andet andet på en gallamiddag, hvor ministrene deltog, og hvor kong Frederik holdt en tale.
Men hvordan gik statsbesøget? Og hvordan gik gallamiddagen? Og hvad får Danmark egentlig ud af et statsbesøg. Og bør kong Frederik i virkeligheden fyre sin taleskriver?
Det ser vi nærmere på i denne episode, hvor vi også taler om, at prinsesse Benedikte kom i habilitetsproblemer og endte med at måtte trække sig fra en vigtig post.
Og så skal vi også tale lidt om Kongehusets forhold til pressen - ikke mindst, fordi Kongehuset nu skal finde en ny kommunikationschef.
Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter
Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator hos Berlingske
Gæst: Lykke Buhl , journalist hos B.T.
Telefoninterview: Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver
Telefoninterview: Mette Højen, Retoriker
Producer: Jens Marott Rasmussen
Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard
Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.