Kong Frederiks tale under statsbesøget for den islandske præsident har vakt meget opsigt den seneste uge, da den har været udskældt for at være kedelig og ikke passe til ham.

I B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' bliver talen gennemgået af eksperter, og dommen er meget hård.

Både retoriker Mette Højen og Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen mener, at talen er helt forkert til kong Frederik.

Ifølge retoriker Mette Højen kunne man høre på Kongens fremførelse, at talen ikke passede til ham:

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Det var en meget hakket levering. Det lød som, om, at hans levering var gået igennem sådan en kødhakker,« siger hun i podcasten.

Jakob Steen Olsen er enig i, at talen ikke var god:

»Den havde lidt svært ved at lette. Den var jævnt kedsommelig,« lyder det fra Jakob Steen Olsen, der mener, man godt kan forvente noget bedre fra både Kongen og taleskriverne.

Han har derfor en klar opfordring til Kongehuset:

»Jeg ved ikke, hvem der skriver de taler. Det er et stort mysterium. Men fyr dem og find nogle andre,« siger han og tilføjer, at det dog kan blive en udfodring at forene kong Frederiks naturlige sprogtoner med den opstemthed, der skal være, når han taler som monark.

Lyt med i ‘Kongehuset bag kulissen’ og hør, hvorfor eksperterne mener, at det er så vigtigt, at Kongen bliver god til at holde taler - og hvad de mener, at løsningen kan være.

Du kan også blive klogere på, hvilken profil Kongehusets næste kommunikationschef skal have - og hvem det egentlig er, der er 'den stærke mand' i Kongehuset.

Kongehuset bag kulissen

Kong Frederik fik kritik for sin tale, og dronning Margrethe dukkede op med halskrave, da der i den forgangne uge var statsbesøg for det islandske præsidentpar Halla Tómasdóttir og hendes mand Björn Skúlason kom til landet.  Det bød blandt andet andet på en gallamiddag, hvor ministrene deltog, og hvor kong Frederik holdt en tale.   Men hvordan gik statsbesøget? Og hvordan gik gallamiddagen? Og hvad får Danmark egentlig ud af et statsbesøg. Og bør kong Frederik i virkeligheden fyre sin taleskriver? Det ser vi nærmere på i denne episode, hvor vi også taler om, at prinsesse Benedikte kom i habilitetsproblemer og endte med at måtte trække sig fra en vigtig post. Og så skal vi også tale lidt om Kongehusets forhold til pressen - ikke mindst, fordi Kongehuset nu skal finde en ny kommunikationschef.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator hos Berlingske Gæst: Lykke Buhl , journalist hos B.T.  Telefoninterview: Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver Telefoninterview: Mette Højen, Retoriker Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.