Kongehusekspert, Søren Jakobsen, giver sit bud på, hvem der vil være på gæstelisten til prins Henriks bisættelse

Sent tirsdag aften klokken 23.18 sov prins Henrik stille ind i på Fredensborg Slot omgivet af Dronningen og sine to sønner. Den 20. februar kl. 11.00 vil bisættelsen finde sted i Christiansborg Slotskirke.

Efter prinsens eget ønske vil det være en mindre ceremoni, oplyser Kongehuset.

»Udover den nære familie kan vi godt regne med, at repræsentanter fra Regeringen, Folketingets formand (red. Pia Kjærsgaard DF), Folketingets præsidium (red. Henrik Dam Kristensen S, Kristian Pihl Lorenzen V, Christian Juhl Ø, Leif Mikkelsen I), repræsentanter fra Luxenburgs fyrstehuse og prinsens betroede jagtvenner,« siger kongehusekspert Søren Jakobsen til BT.

Prins Henrik var fredag d. 27 november 2015 vært ved årets kongejagt i Klosterheden Plantage.
Prins Henrik var fredag d. 27 november 2015 vært ved årets kongejagt i Klosterheden Plantage. Foto: Morten Stricker
Vis mere

Iblandt prins Henriks jagtvenner er rigmændene Fritz Schur, Christian Kjær, godsejer Ivar Castenschiold, grev Ditlev Knuth-Wintherfeldt og den italienske prins Pignatelli.

Men hvor mange personer, der egentlig er tale om ved en ‘mindre ceremoni’, er ifølge Søren Jakobsen utroligt svært at vurdere.

»Normalt ville man regne med 200-300 gæster, men situationen er ulig noget før. Faktisk tror jeg heller ikke, at Kongehuset på dette tidspunkt selv er klar over, hvordan den endelige gæsteliste kommer til at se ud,« fortæller han.

Der lægges blomster og hilsner foran Amalienborg Slot i København, onsdag den 14. februar 2018. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot, skriver Kongehuset i en pressemeddelse, onsdag den 14. februar 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Der lægges blomster og hilsner foran Amalienborg Slot i København, onsdag den 14. februar 2018. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot, skriver Kongehuset i en pressemeddelse, onsdag den 14. februar 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Prins Henrik ønskede ikke en statsbegravelse, og derfor vil det foregå markant anderledes sammenlignet med, når medlemmer af kongefamilien tidligere er afgået ved døden.

Traditionen tro skal prins Henrik dog ligge castrum doloris den 17., 18., og 19 februar i Christiansborg Slotskirke. Her vil den lukkede kiste stå fremme, så befolkningen kan sige deres sidste farvel.

Herefter skal prinsen bisættes den 20. februar. Halvdelen af prinsens asken blive spredt ud over de danske farvande og den anden halvdel skal sættes ned i en privat have ved Fredensborg Slot, oplyser Kongehuset.

»Prins Henriks bisættelse adskiller sig helt og aldeles, fordi han som sin sidste vilje valgte, at det skal være en ‘privat’ begivenhed - eller så privat som man kan få det, når man er gift med en dronning,« forklarer Søren Jakobsen, der har skrevet flere bøger om Kongehuset.

Onsdag udtalte han til BT, at beslutningen om at prinsen skal kremeres overrasker ham, og at det umiddelbart ikke skulle være forekommet på noget andet tidspunkt i Kongehusets historie.

Rpins Henrik sov stille ind med den nære familie omkring sig. Her ses han med sin kone, dronning Margrethe, kronprinsparret og deres fire børn (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Rpins Henrik sov stille ind med den nære familie omkring sig. Her ses han med sin kone, dronning Margrethe, kronprinsparret og deres fire børn (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg tager det som et tegn på, at han (prinsen, red.) har truffet en diplomatisk beslutning nu, hvor han ikke vil begraves med sin kone,« siger Søren Jakobsen og fortsætter:

»Jeg opfatter det som en påvirkning af Østens religioner, at han vil have sin aske spredt over farvandene, mens beslutningen om at placere halvdelen ved Fredensborg Slot er et tegn på, at han fortæller familien, at han stadig hører til ved Fredensborg. Det ville være en helt anden demonstration, hvis han eksempelvis havde valgt at blive begravet i Frankrig.«

Prins Henrik bliver torsdag formiddag klokken 10 kørt fra Fredensborg til Amalienborg Slot.