Den svenske konge har haft sin del af skandaler, og både den spanske konge og den belgiske konge har måttet abdiceret efter skandaler om elskerinder. Nu er det den britiske yndlingsprins prins Andrew, der er i vælten i en sexsag.

Men hvorfor er det altid de kongelige mænd, der er centrum i skandaler? Det har kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen en forklaring på.

»Nogle af skandalerne hænger jo sammen med seksualitet og unge piger og udenomsægteskabelige affærer. Og det har jo nok traditionelt været en kultur i de europæiske kongehuse længere tilbage i tiden, at mændene kunne tillade sig hvad som helst i forhold til kvinder og piger,« forklarer han.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen handler det om, at nogle af mændene i de europæiske kongehuse stadig hænger fast i den kultur.

Den svenske konge er blevet sat i forbindelse med mange besøg på sex- og stripklupper og skulle efte rsigende have plejet omgang med den kriminelle svenske underverden.
Den svenske konge er blevet sat i forbindelse med mange besøg på sex- og stripklupper og skulle efte rsigende have plejet omgang med den kriminelle svenske underverden. Foto: CAROLINE BLUMBERG
Vis mere

»Det er sådan en gammel kultur, der stammer fra, at man jo havde magten i hele samfundet og dermed kunne gøre fuldstændig, som man ville, uden at der skete noget ved det. Men i dag er det absolut ikke er velset, at man laver den slags ting,« siger han.

Både den svenske konge og den nu abdicerede spanske og den abdicerede belgiske konge er alle blevet beskyldt for at have affærer.

I den svenske konges tilfælde forblev det ved beskyldningerne, mens der i de to andres tilfælde ikke var nogen tvivl.

Det er velkendt, at den tidligere spanske konge Juan Carlos i mange år havde et forhold til den 47-årige danskfødte Corinna zu Sayn-Wittgenstein.

Den tidligere belgiske regent Kong Albert II blev beskyld for en langvarig affære, der skulle have ført til et barn uden for ægteskabet. Han blev i 2018 beordret til at få foretaget en dna-test.
Den tidligere belgiske regent Kong Albert II blev beskyld for en langvarig affære, der skulle have ført til et barn uden for ægteskabet. Han blev i 2018 beordret til at få foretaget en dna-test. Foto: BENOIT DOPPAGNE
Vis mere

Den nu tidligere belgiske konge Albert II var involveret i den måske hidtil mest opsigtsvækkende sag, da han sidste år af den belgiske ret blev beordret til at afgive en dna-test efter beskydninger om utroskab.

Ifølge beskyldningerne skulle han have haft en affære med baronesse Sybille de Selys Longchamps, hvilket skulle have resulteret i datteren Delphine Boël.

Sagen med prins Andrew vipper dog den tidligere belgiske monark af pinden.

For beskyldningerne om prins Andrews involveren i skandalen om den nu afdøde erhvervsmand Jeffrey Epstein, der var anklaget for menneskehandel og overgreb mod mindreårige, er nok en af de værste kongelige skandaler i nyere tid.

Modsat deres mandlige 'kolleger' har dronning Margrethe og dronning Elizabeth holdt sig ude af de store skandaler.
Modsat deres mandlige 'kolleger' har dronning Margrethe og dronning Elizabeth holdt sig ude af de store skandaler. Foto: GUILLAUME SOUVANT
Vis mere

»Den er jo ret vild. Sådan noget er sikkert foregået tilbage i 1600- og 1700-tallet, men forskellen er, at det kommer frem nu, og at det passer utrolig dårligt til den moral og de normer og værdier, man har i befolkningen nu. Og han kommer til at fremstå som fuldstændig ekstrem,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Og det gør heller ikke sagen bedre, at det netop er prins Andrew, der er dronning Elizabeths tredje barn og yndlingssøn, der er havnet i så grim en sag.

»Det gør det værre, for man havde ikke forestillet sig, at han ville gøre den slags ting. Mange havde jo nok et helt andet billede af ham, som de har måttet revurdere ganske kraftigt,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

»Prins Andrew er et typisk eksempel på den der gamle kultur, der findes inden for kongehusene i forhold til, hvad mændene kan tillade sig. Fordi de traditionelt har haft den der position og magt og status som konger og som de ledende i samfundet,« tilføjer han.

Dronning Sofia ses her ved siden af sin mand, den tidligee spanske konge Juan Carlos, der har været involveret i et hav af skandaler. 
Dronning Sofia ses her ved siden af sin mand, den tidligee spanske konge Juan Carlos, der har været involveret i et hav af skandaler.  Foto: JOHN THYS
Vis mere