Efter et år på skolebænken og en chokerende indlæggelse er prins Joachim nu endelig klar til at påbegynde sit arbejde som forsvarsattaché i Paris og derved slippe for særligt ét spørgsmål.
»Nu har han noget at tage sig til. Det er godt, at han er kommet sig og klar til at arbejde, så offentligheden ikke spørger, hvad han gør af gavn,« lyder det fra historiker og kongehusekspert Michael Bregnsbo om kongehusets nummer seks i arvefølgen efter dronning Margrethe.
Prins Joachim ankom fredag morgen til den danske ambassade i Paris, hvor han for første gang viste sig offentligt, efter at han 24. juli blev ramt af en blodprop i hjernen.
Her mødte han den danske presse, hvor han kort fortalte, at han glædede sig til at komme i gang med at arbejde og derudover havde det godt.
»Han sagde det, man kunne forvente,« lyder det fra Michael Bregnsbo, der ikke fortænker prinsen i at virke en lille smule nervøs.
»Det kan man sådan set godt forstå oven på sådan en alvorlig sygdom, og så skulle starte i et nyt job og tale med pressen. Han har tydeligvis glædet sig til at komme i gang, og det virker til, at det er et godt match for ham,« fortæller Michael Bregnsbo og uddyber:
»Det foregår i Paris, hvor han kan gå på gaden, uden at folk vender sig om, og dermed være sig selv. Han kan fransk, hans far var franskmand, han er fransk gift og har derudover jo helt klare militære interesser.«
Michael Bregnsbo tilføjer, at det er godt, at prins Joachim kan komme i gang så hurtigt oven på sin operation, så man ikke har været nødsaget til at finde en ny forsvarsattaché.
»De ville ikke kunne have den post stående ubesat særligt længe.«
På vej ind på ambassaden spurgte en journalist prins Joachim, om han nogensinde kommer tilbage til Danmark. Her svarede han kort, at han gerne lige ville starte i sit nye arbejde først. Michael Bregnsbo mener heller ikke, at han kunne have svaret andet.
»Det er en tidsbegrænset stilling, men at diskutere sin fremtid foran den danske ambassade på vej ind til sit nye arbejde er måske også ligemeget. Han ved jo nødvendigvis ikke, hvad han skal om tre år. Det kan jo komme an på så meget.«
