Kongehus melder ud: Kong Felipe er blevet opereret
Den spanske konge er blevet opereret i sit venstre øje.

Den spanske konge er blevet opereret i sit venstre øje.

Lørdag blev Spaniens kong Felipe opereret.
Det oplyste det spanske kongehus, efter at operationen havde fundet sted. Dagen derpå kom der en ny opdatering fra kongehuset.
Det var efter at have uddelt en landsbypris i den asturiske by Llanes, at kong Felipe lørdag blev opereret, skriver El Confidencial.
Operationen fandt sted om aftenen på et hospital i byen Oviedo, som har speciale i øjensygdomme.
Nærmere bestemt blev kong Felipe opereret for grå stær i sit venstre øje.
Det spanske kongehus oplyste efterfølgende, at indgrebet tog en halv time, og at alt gik efter planen.

Søndag morgen kunne kongehuset i en ny meddelelse oplyse, at kong Felipe var blevet udskrevet, skriver El Confidencial.
Efterfølgende vendte han retur til den spanske hovedstad, Madrid.
Grå stær er en almindelig øjensygdom, hvor øjets naturlige linse bliver uklar. Tilstanden skyldes typisk aldersforandringer og rammer især personer over 65 år.
Kong Felipe er 58 år gammel.