Kampen om Grønland får i øjeblikket et helt Kongerige til at holde vejret.
Men kampen for Grønland - og grønlænderne - har i snart et århundrede været hjerteblod for vores Kongefamilie.
Og det er ikke bare snak.
For at forstå det, skal man forstå historien om Kongehuset og Grønland, som startede i 1921, da kong Frederiks oldefar, Christian 10., som den første regent besøgte landet.
Det er også en historie om, hvordan Kongefamilien konkret har taget kampe på vegne af grønlænderne.
Historien om hvordan dronning Margrethe stillede sig forrest i kampen mod en verdensstjerne for grønlændernes skyld.
Det fortæller forfatter og journalist, Gitte Redder, der sammen med Karin Palshøj er forfatter til bogen ‘Grønlændernes kongehus’ og flere biografier om kongefamilien.
»Der er ingen tvivl om, at den danske kongefamilie er blandt de danskere, der kender Grønland allerbedst,« siger hun til B.T.
Hun forklarer, at det særlige bånd mellem Kongehuset og Grønland, er opstået, fordi det på mange måder er blevet en familietradition at rejse til Grønland og være nysgerrige og respektfulde i forhold til det grønlandske folk.
Kong Frederiks oldefar, kong Christian 10., besøgte landet i 1921 med dronning Alexandrine og sine to sønner, prins Frederik og prins Knud.
»Det besøg var historisk, og dengang var Grønland en koloni, så det var en helt anden tid,« fortæller Gitte Redder.
Siden gik rejselysten og kærligheden til det grønlandske folk i arv i den kongelige familie.
Dronning Margrethe var således i Grønland første gang i 1960 med sin far, kong Frederik 9 og mor, dronning Ingrid.
»Dronning Margrethe erindrer jo sin egen far, kong Fredrik 9. fortælle om hans første rejse til Grønland i 1921. Det er jo et vildt perspektiv,« siger Gitte Redder.
Siden tog dronning Margrethe og prins Henrik også deres sønner, kronprins Frederik og prins Joachim med til Grønland i 1982, og det skabte grundlaget for det forhold, kong Frederik har til Grønland i dag.
»De har i den danske kongefamilie overleveret historier og anekdoter om Grønland til hinanden. Kongefamilien har rejst Grønland tyndt og givet hinanden gode rejsetips og har fælles bekendte,« fortæller Gitte Redder.
Hun påpeger, at netop det faktum, at Kongefamilien har været i stort set alle egne af landet og kender kulturen, naturen og menneskene også gør, at grønlænderne i dag elsker Kongehuset mere, end mange nok elsker Danmark.
»Kongefamilien har været med hele vejen fra Grønlands udvikling fra kolonitid til at blive et amt til hjemmestyre, til selvstyre. Det er dronning Margrethe, der har overrakt selvstyreloven, de har deltaget i Grønlands nationaldage og spillet en kæmpe rolle i Grønland,« siger Gitte Redder.
Særligt to sager viser, hvordan Kongehuset tog aktivt stilling og gjorde en forskel i Grønland.
Efter en lang rundrejse i Grønland i starten af 1950’erne satte Frederik 9. og dronning Ingrid sig nemlig i spidsen for en landsindsamling i Danmark til at bekæmpe tuberkulose i Grønland.
»Nuuk har stadig dronning Ingrids hospital, og det kaldte de hospitalet som tak for, at Kongefamilien dengang i 1952 satte sig i spidsen for en landsindsamling. Det blev en folkesag i Danmark at forbedre grønlændernes sundhed,« forklarer Gitte Redder.
Også dronning Margrethe gik ind i en kamp for grønlænderne.
I slutningen af 1970’erne og 1980’erne stod den nu afdøde franske filmstjerne Brigitte Bardot i spidsen for en kampagne imod drab af sælunger i Canada, som også siden ramte grønlandske fangere til trods for, at man i Grønland ikke skød babysæler.
Alligevel blev sagen en økonomisk katastrofe for de grønlandske fangere - og dronning Margrethe støttede dem, fordi hun vidste, at sælfangst var en vigtig del af deres kultur og indkomst.
»I Europa og USA var man i bad standing, hvis man gik i sælskindspels, og boykotten af sælskind ramte Grønland hårdt. Dronning Margrethe blev sælskindsaktivist og kæmpede side om side med de grønlandske fangere,« fortæller Gitte Redder.
»Fordi den danske kongefamilie har kendskab til kulturen og ved, hvad sælfangst betyder, så gik de stolte og demonstrativt rundt i sælskindspelse,« tilføjer Gitte Redder.
Dronning Margrethe synes, at jagten på grønlandske fangere var utilstedelig, pointerer forfatteren og tilføjer, at både kong Frederik og dronning Mary også bærer sælskindspelse for at signalere solidaritet med Grønland.
Kong Frederik har ført familiens store kærlighed til Grønland videre ved blandt andet at være fire måneder på ekspedition med Sirius-patruljen.
Han har generelt besøgt Grønland hyppigt med sin familie og givet prins Vincent og prinsesse Josephine de grønlandske mellemnavne Minik og Ivalo.
Og det er netop derfor, at Kongefamilien og grønlænderne har en særlig forbindelse.
»Der har været et væld af statsministre siden 1921, og de fleste af dem har selvfølgelig besøgt Grønland flere gange, men det er korte, formelle besøg. De kender ikke grønlænderne.«
»Men vi har haft den samme kongefamilie, der har besøgt hver en bygd og en konge, der har været med Siriuspatruljen og boet i det nordligste Grønland,« fortæller Gitte Redder og tilføjer:
»Jeg kan love dig for, at grønlænderne ved, hvem kong Frederik er, men det er ikke alle, der ved, hvem Mette Frederiksen er.«