Den norske kong Harald forsøgte ikke at skjule, at de seneste måneder har været hårde for det norske kongehus. 

Da han torsdag aften talte ved den årlige Stortingsmiddag, satte han på sin egen måde ord på de skandaler, der har præget den royale familie i 2024. 

Det skriver den norske avis Dagbladet

Værst har det naturligvis været, at kronprinsses Mette-Marits søn, Marius Borg, er blevet anklaget for at have været voldelig overfor flere kvinder i en rus af alkohol og kokain.

Det har dog også belastet familiens omdømme, at kongens datter, Märtha Louise, har valgt at gifte sig med den kontroversielle shaman, Durek Verrett. 

Et bryllup, der udviklede sig til noget af et mediecirkus. 

Da kong Harald torsdag aften kiggede tilbage på året, der snart er gået, undlod han da heller ikke at berøre de kontroversielle emner.

Uden dog direkte at sige, hvad det var, han hentydede til. 

»Vi er en familie, med de glæder og udfordringer, som vil alle ved kan følge med. I både gode og vanskelige tider forsøger vi at stå sammen og støtte hinanden. Vi er taknemmelige for al den varme og omtanke, som er bliver vist os gennem dette specielle og krævende år. Helt fra jeg i februar måtte fragtes hjem på en flybåre. Af og til er livet ret og slet meget vanskeligt. Det er noget alle kan opleve – også vor familie,« sagde kongen. 

Kongehuset bag kulissen

Helt genial eller uimponerende og kedelig? Debatten raser om kong Frederiks tyske tale. Retorikerne roser den, mens Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen revser den. Men hvorfor er den tale så vigtig? Hvad skal der til for, at Kongen bliver en god taler? Og hvor god er han sammenlignet med kronprinsesse Victoria og kronprins Haakon? Vi tager pulsen på Kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland, hvor vi også snakker om, hvorfor besøget var så vigtigt - og hvad tyskerne egenttig synes om Kongens tyske jokes. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator hos Berlingske Gæst: Mette Højen, retoriker Gæst: Philipp Ostrowicz, seniorforskningsrådgiver ved CBS og ekspert i tysk kultur og historie Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.