Påsken er over os, og udover at være kendetegnet ved en god påskefrokost, påskeæg og måske, hvis man er heldig, en tur i haven i solskin, så er påsken også den største kristne højtid.
For kong Frederik, der formelt set er kirkens overhoved, har forholdet til Gud og tro ændret sig meget gennem årene - og tilbage i 2024, da han overtog tronen, bredte et særligt spørgsmål sig.
For hvorfor var Gud ikke at se i det traditionsrige kongeord? Og betød det, at kong Frederik ikke var lige så troende som sin mor?
I bogen 'Kongeord', der udkom kort efter tronskiftet, fik han dog gjort op med den forestilling, da han forklarede sit forhold til kirken og troen.
»I hverdagen går jeg ikke rundt og forholder mig til den kristne tro hele tiden. Jeg synes, det gælder om, at vi hver på vores måde finder en god sund balance i forhold til troen og kirken i Danmark,« lød det blandt andet i 'Kongeord'.
Her uddybede Kongen samtidig at kongeordet 'Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark' blandt andet skal forstås sådan, at man er forbundne - også til Gud.
Men som - sandsynligvis - mange andre danskere - var den unge kronprins Frederik altså ikke synderligt interesseret i at sidde søndag efter søndag i kirken.
Faktisk var han som en 'urokkelig klippe' på kirkebænken og 'fastbesluttet på ikke at tænke på Gud,' lyder det.
Det blev næsten et trodsforhold, fordi kong Frederik og prins Joachim med Kongens egne ord blev 'overstimuleret'.
»Jeg skulle i hvert fald ikke udtale bønnen og det var ikke kun, fordi jeg tænkte på alt muligt andet end Gud oppe i himlen. Det var snarere et resultatet af, at min bror og jeg i perioder blev overstimuleret af kirkegang.«
»Vores kære mor mente det jo ikke ondt på nogen måde, men at hive ens iltre drengebørn med i kirke søndag efter søndag var måske ikke den allerbedste løsning,« skriver Kongen i 'Kongeord.
Meget tyder dog på, at ungdommens trængsler i kirken alligevel har sat sig, hans forhold til kirken er vokset gennem årene - og i dag genkender han pludselig sig selv i sin mor, når han sidder med sine børn i kirken.
»Jeg kan nogle gange føle mig i min mors sted, når jeg er i kirke med mine børn og ud af øjenkrogen ser, at de tænker, ligesom jeg selv gjorde i deres alder.«
»Så griner jeg lidt af dem og siger; overlev det!« skriver han i 'Kongeord', hvor han også fortæller, at børnene dog mumler med på Fadervor.
Kong Frederik fortæller også, at flere kristne ritualer da også er blevet en del af kongefamiliens egen hverdag.
»Vi har altid bedt aftenbøn sammen med vores børn, og de yngste to vil fortsat gerne have, at man beder Fadervor sammen med dem, lige inden vi slukker lyset,« fortæller Kongen i 'Kongeord'.
Han understreger samtidig, at aftenbønnen både for ham selv og dronning Mary er så vigtig, at de ikke vil undvære den.
I 'Kongeord' fremhæver kong Frederik i øvrigt også to af sine favoritsalmer.
Nemlig 'Alle mine kilder skal være hos dig' af Grundtvig og Brorsons 'Den yndigste rose er funden'.