Tronskiftet har naturligvis betydet, at Danmark har en ny regent i form af kong Frederik.

Med det har vi også sagt farvel til dronning Margrethe, der abdicerede 14. januar i sin nytårstale.

Men med farvellet er der også blevet plads til spørgsmål.

For vil den nye konge for eksempel beholde sin mors tradition med en nytårstale i fjernsynet?

I sin nye bog 'Kongeord' giver han svaret. 

'Der er sikkert mange danskere, der tænker, 'Hvordan mon ham Frederik klarer nytårstalerne? Kan han løfte arven fra sin mor?', spørger han i bogen. 

Og han svarer lige efter på det store spørgsmål. 

'Det skal nok gå. Hun havde sin facon, jeg har min. Der er ingen regler for, hvad en nytårstale skal indeholde, og hvordan den skal fremføres. Ud over at den selvfølgelig skal indeholde nogle tanker om året, der gik – både for Danmark, Rigsfællesskabet og kongehuset – og om året, der kommer,' lyder det. 

Dronning Margrethe II holder nytårstale for sidste gang i 2023. 
Dronning Margrethe II holder nytårstale for sidste gang i 2023.  Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kong Frederik giver også en lovning på talens indhold. 

'Meget mere ved jeg ikke lige nu. Dog tør jeg godt love, at man vil høre mig udtale ordene 'Gud bevare Danmark.' 

I bogen giver han også en indikation på, at talen skal være live, som den altid har været med dronning Margrethe. 

Kong Frederik forklarer yderligere, at de tre ord altid giver ham gåsehud, når han hører dem, og at de afspejler det fundament, vi udgør og vores kultur. 

Bogen 'Kongeord' udkommer fra Politikens forlag.