Kong Frederik reagerer nu på nyheden om, at hans mor dronning Margrethe er blevet indlagt.

»Medierne har mere viden i dette øjeblik, end jeg har,« lyder det ærligt fra kong Frederik.

Arkiv. Dronning Margrethe er mandag blevet indlagt igen. Men selvom det bliver meldt ud midt i Royal Run, så maner B.T.s underholdningsredaktør til ro.
Arkiv. Dronning Margrethe er mandag blevet indlagt igen. Men selvom det bliver meldt ud midt i Royal Run, så maner B.T.s underholdningsredaktør til ro. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det svarer han, da den fremmødte presse vil høre ham til hans mors indlæggelse, efter han mandag aften har krydset målstregen til 10 kilometerløbet i København under sit fødselsdagsløb Royal Run.

Mandag meldte Kongehuset nemlig ud igennem en pressemeddelelse – midt i afholdelsen af årets Royal Run – at dronning Margrethe var blevet indlagt igen, efter hun var blevet behandlet for »en større blodansamling i hofteregionen«.

»Det er foregået, som pressemeddelelsen har beskrevet,« tilføjer kong Frederik til pressen.

Her i pressemeddelelsen lyder det også, at dronning Margrethe forventes at være indlagt »i en række dage«, men at hun »har det efter omstændighederne godt«.

Dronning Margrethe er for anden gang på få dage blevet indlagt på Rigshospitalet. Her vil hun denne gang være indlagt »en række dage«, melder Kongehuset mandag under Royal Run.
Dronning Margrethe er for anden gang på få dage blevet indlagt på Rigshospitalet. Her vil hun denne gang være indlagt »en række dage«, melder Kongehuset mandag under Royal Run. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

»Jeg har en rigtig sej mor,« slår kong Frederik nu fast.

Samtidig røber han, at han da også påtænker at besøge sin mor på Rigshospitalet under hendes indlæggelse.

»Det er klart, når lejligheden byder sig – måske endda i morgen eftermiddag,« siger kong Frederik.

Du kan følge Royal Run i B.T.s liveblog HER.