Bogen 'Kongeord' fra kong Frederik har naturligvis også dedikeret en plads til hans hustru, dronning Mary. 

I bogen deler Kongen flere private detaljer om livet med sin dronning. 

Først deler han, hvordan det nærmest virkede som de 'højere magters indgriben', at han mødte Mary i Australien på sin tur til OL – hans første tur til landet vel og mærke. 

Derefter var det som om, at alt faldt i hak for den daværende kronprins.

Han blev glad og fandt roen sammen med sin kone. 

'Jeg elsker ægteskabet, min hustru, vores børn og hele den lykkelige base, som opstår for de mennesker, der formår at holde sammen og holde ved,' lyder det. 

Parret kan nu se frem til at trappe deres arbejde op – hvilket er noget de ifølge kong Frederik ser frem til. 
Parret kan nu se frem til at trappe deres arbejde op – hvilket er noget de ifølge kong Frederik ser frem til.  Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og netop den stærke følelse af samhørighed med dronning Mary og deres liv sammen er det, han mener, gør dem til et stærkt regentpar. 

Han forklarer, at de sammen har bygget et parallelt spor, der gør det muligt for Mary at være dronning og bistå sin mand på en måde, der gør det nemt for dem begge at opfylde deres pligter. 

Kong Frederik roser også sin mor for at spotte Marys potentiale og gøre hende til rigsforstander.

Han minder om, at det ikke altid har været tilfældet, at en regents partner har fået en så betydningsfuld rolle – med henvisning til sin egen far, prins Henrik. 

'Som tidligere nævnt var min far meget patriarkalsk anlagt, og det mønster forsøgte han at give videre til sine to sønner. Her har jeg dog lært meget af at have en hustru, som fra tid til anden minder mig om, at jeg selvfølgelig ikke altid har ret, og at mine ord ikke står til troende pr. automatik, bare fordi jeg er manden i huset.' 

Familielivet betyder rigtig meget for kongen og dronningen. 
Familielivet betyder rigtig meget for kongen og dronningen.  Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og det er for Kongen godt med lidt modspil. 

Det skriver han også. 

'Selvom jeg nogle gange godt kan tage mig selv i at tænke: 'Åh, skal vi virkelig bruge fem minutter mere på diskussion', så accepterer jeg, at Mary gerne lige vil vendt endnu et par sten, og så tager vi fem eller ti minutter mere,' lyder det.

De to er ifølge kong Frederik et godt makkerpar.

'Mary er min makker og wingman, og vi har en super dynamik.' 

De kan derfor også bruge hinanden meget, når de forbereder sig til deres officielle opgaver. 

Den nye bog 'Kongeord' udkommer fra Politikens forlag.