Kong Frederik og dronning Mary har nydt ferien i udlandet den seneste uges tid.

Men nu er det danske kongepar hjemvendt til Danmark igen.

I den seneste uge har kronprins Christian nemlig været anført som regent i sin fars sted i den kongelige kalender.

Det er den 20-årige tronfølger kun, hvis kong Frederik er syg eller bortrejst fra kongeriget.

I denne omgang fremgik det dog også i den kongelige kalender, at Kongeparret var på det ikke nærmere definerede 'sommerferie'.

Søndag kan man dog se i den kongelige kalender, at kronprins Christian ikke længere er regent, og Kongeparret ikke længere er på ferien.

Kronprins Christian har flere gange været indkaldt som regent under sin militære uddannelse, hvor han senest blev udnævnt som sekondløjtnant på Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor ikke mindst forældrene dronning Mary og kong Frederik var til stede.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det betyder altså, at kong Frederik er hjemvendt til Danmark igen – og man må formode, at han også har taget sin hustru med hjem fra ferien.

Det danske kongepar har dog stadig god tid til at nyde sommeren længe endnu.

Ifølge den kongelige kalender kalder arbejdet nemlig først igen om en tre ugers tid, når kong Frederik genoptager sine offentlige audienser mandag 17. august.

Den første del af kongefamiliens sommerferie blev brugt i Gråsten – og her var lokalbefolkningen begejstrede for at se Kongen og hans to sønner et ganske særligt sted, de kom igen og igen. Læs mere om det HER.