Kongehusets nye årsregnskab viste, at kong Frederik tjente mere end to millioner kroner ved siden af sin apanage.

Pengene kom blandt andet ind på entréindtægter fra rundvisninger på Fredensborg Slot – men for fremtiden ryger de penge ikke længere i kongefamiliens lomme.

Den Kongelige Samling har nemlig overtaget ansvaret for rundvisningerne på det kongelige slot, skriver Billed-Bladet.

Overfor ugebladet bekræfter museumsdirektøren Thomas C. Thulstrup, at man hos Den Kongelige Samling har overtaget rundvisningerne på Fredensborg Slot fra denne sommer.

Dronning Margrethe residerer for tiden på Fredensborg Slot i det nordsjællandske. Her spillede Livgarden for nylig op foran de mange besøgende, da dronning Margrethe havde 85 års fødselsdag onsdag 16. april. Fremover vil Den Kongelige Samling stå for rundvisningerne på stedet, som tidligere har generet indtægt til Kongehuset.
Dronning Margrethe residerer for tiden på Fredensborg Slot i det nordsjællandske. Her spillede Livgarden for nylig op foran de mange besøgende, da dronning Margrethe havde 85 års fødselsdag onsdag 16. april. Fremover vil Den Kongelige Samling stå for rundvisningerne på stedet, som tidligere har generet indtægt til Kongehuset. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Jeg ser det som en markant styrkelse af Den Kongelige Samlings måde at nå ud til så bredt et publikum som muligt, at vi nu også kan formidle dette historiske sted udover de øvrige slotte og palæer, som vi formidler,« lyder det fra museets direktør.

Den Kongelige Samling er et statsanerkendt museum, som har ansvaret for formidlingen af historien om det danske kongehus.

De dækker flere monarkihistoriske bygninger med udstillinger og rundvisninger, som nu også på Fredensborg Slot, foruden Amalienborg, Rosenborg Slot og Koldinghus, samt fra starten af året også Christiansborg Slot og Eremitageslottet.

Du kan læse mere om kong Frederiks millionindtjening ved siden af apanagen HER.