Det nærmer sig for alvor for kong Frederik.
For om et døgns tid venter årets helt store begivenhed, når den 57-årige konge for anden gang holder den årlige nytårstale.
Og det kræver selvfølgelig en hel del forberedelse at skulle opsummere året, der er gået, på live-tv.
I et opslag på Instagram deler Kongehuset derfor, at kong Frederik er gået i gang i de sidste forberedelser inden i morgen.
'Sidste hånd på nytårstalen,' lyder det i opslaget.
Mere får vi dog ikke at vide, men tre eksperter har til B.T. spået om, hvad der står på morgendagens famøse talekort, som det ligner kong Frederik går i gennem på billedet i opslaget.

Kongehuset har allerede meldt ud, at nytårstalen som altid vil blive sendt kl. 18 nytårsaften, og igen vil kong Frederik holde den fra sit eget palæ på Amalienborg.
Du kan følge talen live på B.T. i morgen.

