Torsdag klipper kong Frederik den røde snor over og indvier Universitetsbyen i Aarhus.

En by, der ligger kongens hjerte meget nær. Derfor har han også et helt bestemt håb.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Kong Frederik har nemlig selv studeret i Aarhus, hvor han begyndte på statskundskab tilbage i 1989.

Og årene gør, at han har et helt specielt forhold til byen.

Derfor krydser han også fingre for noget helt særligt, når det gælder hans egne børn.

Kong Frederik deltager torsdag i den officielle åbning af Universitetsbyen, Byauditoriet, på Aarhus Universitet.
Kong Frederik deltager torsdag i den officielle åbning af Universitetsbyen, Byauditoriet, på Aarhus Universitet. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

»Jeg håber, at mine børn bliver optaget af glæden ved at studere. Men jeg vil da klart promovere Aarhus Universitet,« siger kong Frederik til mediet.

Han tilføjer, at han bestemt vil anbefale børnene at tage turen til smilets by.

Kong Frederik og dronning Mary har fire børn.

Kronprins Christian, der er 20 år, prinsesse Isabella på 19 år og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine på 15 år.