Dørene til slottet blev åbnet.

Og ind gik en formuerådgiver, SOSU-assistent, bioanalytiker, handelsoverlærer, major og mange andre.

I alt 81 gæster lagde nemlig denne mandag vejen forbi Christiansborg Slot for at møde kongen ansigt til ansigt, skriver Billedbladet.

De var inviteret til offentlig audiens. En særlig tradition, hvor modtagere af ordener og medaljer får mulighed for personligt at sige tak til Kongen.

Selvom gæsterne kom fra vidt forskellige dele af samfundet, havde de alle én ting til fælles: De blev hædret for tro tjeneste og flid.

Køkkenleder i Lindecentret Gitte Margrethe Kjær, Vejen takkede for Fortjenstmedaljen.
Køkkenleder i Lindecentret Gitte Margrethe Kjær, Vejen takkede for Fortjenstmedaljen. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Flere modtog Fortjenstmedaljen eller Belønningsmedaljen, mens andre blev tildelt Ridderkorset.

Stemningen var præget af stolthed og taknemmelighed, da de fremmødte fik mulighed for at hilse på kongen i de historiske rammer, beretter Billedbladet.

Major Stig Grundtvig Jungersen, Aabybro , takkede for Ridderkorset.
Major Stig Grundtvig Jungersen, Aabybro , takkede for Ridderkorset. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Social- og sundhedsassistent på Rigshospitalet Hanne Heeris takkede for Fortjenstmedaljen.
Social- og sundhedsassistent på Rigshospitalet Hanne Heeris takkede for Fortjenstmedaljen. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix