På årets sidste dag i 2024 holdt kong Frederik sin første nytårstale. Og her sagde han noget, der overraskede lektor ved SDU og ekspert i royal branding, Jannek K. Sommer.
Kongen italesatte nemlig, hvordan Danmark for 75 år siden indtrådte i Nato.
»Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt,« lød det fra kong Frederik.
Og siden har vi i 2025 set en kong Frederik, der i den grad har måttet bevæge sig i politisk farvand flere gange.
Vi har gennem året set, hvordan kong Frederik i flere taler under statsbesøg har betonet Nato og det internationale samarbejde, også i forhold til krigen i Ukraine.
Og så har vi naturligvis set, hvordan Rigsfællesskabets betydning blev højaktuelt, da den amerikanske præsident, Donald Trump, pludselig truede med at annektere Grønland.
I kølvandet på den sag besøgte kong Frederik blandt andet Grønland i slutningen af april.
Ser man tilbage på Kongens indsats i det politiske diplomati i året, der er gået, er han i den grad bestået, mener eksperten.
»Når snakken går på, hvad man får ud af Kongehuset, så er det ofte PR-værdien man trækker frem. Men det er faktisk uhyre vanskeligt at lave et regnestykke, især når det kommer til kongehusets symbolske magt, som jo er betydelig.«
»Kongehuset kan samle folk på tværs af landegrænser og bidrager til den nationale sammenhængskraft på en måde som ingen anden institution kan,« siger Jannek K. Sommer og tilføjer:
»Vi set et dansk kongehus, der er lykkedes godt med at vise sine politiske muskler, uden at træde forbi.«
Under statsbesøget i Frankrig i slutningen af marts så man blandt andet, hvordan Kongeparrets nære bånd til det franske præsidentpar sendte et stærkt signal midt i en tid, hvor Danmark var under pres fra USA.
Den øgede politiske tilstedeværelse er dog også en konstant balancegang for Kongehuset.
»Der er hele tiden en risiko, og man balancerer på en knivsæg,« siger Jannek K. Sommer.
Man siger som bekendt, at Kongehuset ikke må agere politisk, men det gør institutionen i praksis ofte - derfor er det vigtige skel ved den partipolitiske linje.
»Hvis Kongehusets ageren bare får antydningen af at være partipolitisk, så vil mange uden tvivl mene, at man er gået over stregen. Men udefra ligner det, at Kongehuset har været strategisk dygtige til at afstemme budskaberne med Statsministeriet,« forklarer lektoren. forklarer lektoren.
Vi så også Kongeparret være vært for EU Topmøde i København tidligere på året. Men er det farligt for Kongehuset at blive associeret med den slags - ikke alle danskere er eksempelvis tilhængere af EU?
»Det kan Kongehuset gøre, fordi det hænger værdimæssigt sammen med det, de står for. Samarbejde og dialog er en grundværdi i det danske monarki. Man bruger Kongehuset aktivt i Danmarks udenrigspolitik, overfor Europæiske lande naturligvis, men også med lande andre steder i verden,« siger Jannek K. Sommer.siger Jannek K. Sommer.
Han mener i det hele taget, at det er en styrke for kong Frederik og Kongeparret, at man har markeret sig politisk i årets løb.
»Jeg synes deres politiske involvering er en stor styrke for Danmark. Men det er en svær balance, og hvis de træder forbi, vil straffen helt sikkert komme lige med det samme. Indtil videre er det modigt og godt forvaltet, og måske også lige netop hvad vi skal forvente af et moderne kongehus,« lyder det fra eksperten.