Beyoncé vækker åbenbart ikke kun interesse hos det yngre publikum
I nyt radioprogram hylder 76-årige kong Charles Beyoncé's musik.
»Det virkede som en interessant og innovativ måde at fejre dette års Commonwealth dag,« siger kongen i programmet.
Det skriver The Independent.
I 'The King's Music Room', der er lavet i samarbejde med Apple Music, afslører kongen sine 17 yndlingssange.
Blandt andet musikere som Beyoncé, Kylie Minogue og Bob Marley indgår på kongens liste, hvor især Beyoncé har en særlig plads hos den 76-årige konge.
Han beskriver hende, som en performer, der er så exceptionel, at han ikke kan se, hvordan han skulle undgå at inkludere hendes musik på listen over sine yndlingssange.
Kong Charles takker Beyoncé for hendes arbejde med at støtte Prince's Trust - nu King's Trust - og fortæller, hvordan sangen 'Crazy In Love' er på hans liste over yndlingssange.
I programmet deler monarken også anekdoter fra hans møder med udvalgte artister og afslører også, hvordan de udvalgte sange har dannet soundtrack til hans liv.