En hård barndom med voldsom mobning har sat sine spor på kong Charles.

Han måtte desuden både kæmpe for sine forældres kærlighed – og for retten til selv at vælge sin kærlighed. Men han vandt begge dele – til sidst.

Den britiske konge, der fyldte 76 år torsdag, har selv tidligere beskrevet sin barndom i hårde vendinger – især den del af den, der foregik på den barske, skotske kostskole Gordonstoun, hvor han begyndte som 12-årig.

»Det er et absolut helvede,« skrev Charles ifølge Sky News i et brev til sin mor.

Kong Charles måtte kæmpe for at få lov at gifte sig med Camilla.
Kong Charles måtte kæmpe for at få lov at gifte sig med Camilla. Toby Melville/Reuters

Han blev udsat for massiv mobning, hvor de andre børn smed sutsko efter ham og kaldte ham 'fede' og 'dumbo'.

» Charles er en følsom sjæl, og man kan nærmest forestille sig, hvordan han har haft det i sådan et miljø, hvor jungleloven nærmest hersker,« siger Lone Theils, der er forfatter, journalist og tidligere korrespondent i Storbritannien i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.

Hør mere om Kong Charles' hårde barndom, og om hans kamp for både forældrenes kærlighed – og for hans ret til selv at få sin store kærlighed – i 'Kongehuset bag kulissen'.

Her taler vi også om, hvordan det britiske konge har klaret det seneste år som monark – og hvad hans store styrke er.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Livet har ikke altid været lige let ved den britiske kong Charles, der blev mobbet voldsomt som barn og savnede kærlighed fra sine forældre. Som voksen kæmpede han hårdt for kærligheden og for at få accept af både sine forældre og af det britiske folk. I denne episode ser vi nærmere på kong Charles, der 14. november fyldte 76 år. Hvordan har hans seneste år været? Og har han egentlig fundet sine ben som monark? Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Laura Abildgaard Hellensberg Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen' fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.