Mandag skal den svenske monark, kong Carl Gustaf, undergå en hjerteoperation.

I forbindelse med sit 50-års regeringsjubilæum besøgte han torsdag byen Jönköping, der er sidste stop inden operationen.

Her satte kong Carl Gustaf ord på sine følelser om sin kommende operation.

»Det føles fantastisk. Det bliver så spændende, som det kan blive,« siger kong Carl Gustaf til Expressen.

Tirsdag meddelte det svenske kongehus, at mandagens kommende operation har været planlagt efter anbefaling af kongens livlæge.

Kongen vil blive udsat for en kikkertoperation, som er skånsom for hjerteregionen.

Den svenske tronarving, kronprinsesse Victoria, der i øjeblikket er i Australien på officielt besøg, har også reageret på sin fars kommende hjerteoperation.

»Det er desværre noget, der er nødvendigt ind i mellem,« lød det fra kronprinsesse Victoria til den fremmødte presse tirsdag og fortalte, at hun ved, hendes far kommer til være i gode hænder.

Som følge af den planlagte operation vil kong Carl Gustafs planlagte arrangementer fra mandag og frem til 3. marts blive rykket til senere på året.