Pludselig kunne man se den svenske kong Carl Gustaf i fuld vigør.

I weekenden besøgte den 80-årige monark nemlig den svenske spejderlejr Jamboree ud for Kristianstad – og her dukkede kong Carl Gustaf altså pludselig op på scenen.

Kong Carl Gustaf har gennem livet været aktiv i spejderbevægelsen, som han også har haft flere kongelige protektioner for. Foto: Dani Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Svensk Damtidning var det noget af et show, som den svenske konge diskede op med ved sin tale til lejrens afslutning.

»Der var nogen, der sagde til mig, om ikke jeg skal rappe for jer?« lød det fra kong Carl Gustaf fra scenen til stor jubel.

Så vidt nåede de uventede scener med den svenske konge dog ikke, selvom det var tydeligt at se, at han befandt sig godt på scenen foran de omtrent 18.000 spejdere i publikum.

»Jamen, det går for vidt, det kan jeg ikke gøre,« trak kong Carl Gustaf dog hurtigt i land om rapnummeret.

Den svenske kong Carl Gustaf havde hustruen dronning Silvia med på spejderlejr – men han endte alene på scenen og gav den gas. Her ses det svenske kongepar til gallamiddag på Christiansborg Slot i anledning af dronning Margrethes 50 års regeringsjubilæum i 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til gengæld havde han en anden idé.

Kong Carl Gustaf fik således som en anden rockstjerne de mange spejdere på lejren til at lave det, de kaldte 'raketten'.

Her beordrede den svenske monark sit publikum til at rejse sig og strække armene op som en raket, mens han demonstrerede, hvordan de skulle at klappe i et langsomt stigende tempo, mens han stampede i jorden.

Til sidst eksploderede kongen og fyrede 'raketten' af sted til massiv jubelråb fra spejderne.

Kong Carl Gustaf har gennem livet været aktiv i spejderbevægelsen, som han også har haft flere kongelige protektioner for. Dani Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Den svenske kong har da også gennem livet haft et stort engagement for spejderbevægelsen, som også hans forældre og søstre var passionerede omkring.

Også danske prinsesse Benedikte er en ivrig spejder – og hun overraskede selv i weekenden, da hun med ikke mindst dronning Margrethe viste sig at være i byen med et kendispar. Læs mere om det HER.