I denne uge havde DR premiere på en ny dokumentarserie, der har fået titlen 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?' Serien handler om den del af den kongelige familie, der mistede deres royale privilegier, da tronfølgeloven tilbage i 1953 blev ændret, og danskerne stemte for, at Kong Frederik IXs datter prinsesse Margrethe skulle efterfølge ham på tronen i stedet for kongens lillebror, prins Knud.
Dokumentarserien har prins Knuds oldebarn, den 20-årige balletdanser Ludwig af Rosenborg, som hovedperson.
Den unge mand har sat sig for at finde ud af, hvordan det egentlig gik til, at hans del af familien tabte det hele kongerige. Undervejs finder han ud af, at det måske ikke var med prins Knuds gode vilje, at han og hans del af familien blev kørt ud på et sidespor.
Jeg rådgiver hver dag virksomheder i strategisk kommunikation, og dokumentarserien er simpelthen dumpet ned som en sand appelsin i turbanen for både familien Rosenborg og den danske kongefamilie.
Den unge balletdanser Ludwig repræsenterer nemlig en side af det danske kongehus, som ikke fylder specielt meget i hverken historien eller i det billede, vi har af det danske kongehus.
Mens dronning Margrethes familie repræsenterer det korrekte, lidt mystiske og ophøjede, så minder Ludwigs del af familien meget mere om alle os andre.
De har helt almindelige job, bor i parcelhuse og kører rundt i kedelige familiebiler, som alle os andre.
Rosenborg-familien er befriende ligefremme og ærlige på en helt anden måde, end man er vant til at se dronning Margrethes familie.
Set i et kommunikationsmæssigt perspektiv gør dokumentaren og den ærlige tone fra Rosenborg-familien faktisk også noget godt for det danske kongehus, selv om man måske kunne tro det modsatte.
Og hvorfor så det?
Kongehuset er en institution og et brand og har dermed en brandværdi, ligesom alle mulige andre virksomheder i Danmark. Hvis kongehuset gerne vil bevare sin popularitet, så er det vigtigt, at vi alle ved, hvad kongehuset står for, og hvilken værdi det giver os.
Det arbejder kongefamilien stenhårdt for hver dag, når de repræsenterer Danmark i indland og udland, har en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier, laver velgørenhed og møder op til arrangementer, vinker til danskerne eller er værter for udenlandske statsoverhoveder, der aflægger besøg i landet.
Dokumentarserien er simpelthen dumpet ned som en sand appelsin i turbanen for både familien Rosenborg og den danske kongefamilie.Anna Thygesen, kommunikationsekspert
Det er alt sammen godt, men man kan også styrke sit brand ved at 'spille bold' op ad en part, der opfører sig markant anderledes end en selv.
Når vi ser Rosenborg-familien agere på en meget mere udadvendt og ukontrolleret måde, så får det kongehusets 'rigtige' medlemmer til at stå skarpere i deres roller. Vi mindes ubevidst om, at Margrethe og hendes familie indtager den absolut øverste position i hierarkiet.
De kan og skal ikke danse ballet på professionelt plan, de kan og skal ikke bo i parcelhuse i Nordsjælland. Tværtimod mindes vi om, at de inde bag den royale facade er mennesker af kød og blod med problemer og drømme ligesom alle os andre, men de kan bare ikke leve dem ud, fordi de skal agere i nogle helt klare roller, og fordi vi har nogle forventninger, som de skal leve op til.
Man kan derfor lidt filosofisk sige, at den kongelige familie og Rosenborg-familien er som yin og yang.