I Netflix-serien 'The Crown' er prins Andrew portrætteret som en charmerende, men også fandenivoldsk karakter.

Og i virkeligheden har han også oparbejdet et ry som i første omgang en playboy og senere en mulig overgrebsmand, der føler sig hævet over andre. Det skriver Vanity Fair.

Foruden sit notoriske venskab med den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, så har prins Andrew nemlig også andre forseelser bag sig.

Derfor er det måske heller ikke grebet ud af den blå luft, når man i hitserien 'The Crown' ser, hvordan dronning Elizabeth i skikkelse af Olivia Coleman, viser sin frygt for sønnens fremtid med sætningen: 'Hvis ikke han ændrer sig ...'

Flere internationale medier har desuden bemærket den pågældende episode, som eksempelvis mediet The Cut, der skriver:

'Hele episoden synes at være et nik til virkelighedens prins Andrew, der var venner med Epstein i årtier'

Igennem årene har prins Andrew tilegnet sig et upopulært ry. Her ses han i 1999.
Igennem årene har prins Andrew tilegnet sig et upopulært ry. Her ses han i 1999. Foto: PORNCHAI KITTIWONGSAKUL
Vis mere

Medier har over årene beskrevet en efterhåndende omfattende liste over ting, som viser prins Andrews hang til grænsesøgende adfærd.

Blandt andet udtalte en tidligere medarbejder hos hoffet til The Sun sidste år, at prinsen behandlede sine nærmeste ansatte på rystende vis.

Eksempelvis smed han angiveligt ting på gulvet, som han råbende havde bedt dem om at 'fucking samle op' igen.

Prins Andrew er også kendt for at have oversprøjtet fremmødt presse med maling ved en tur i staterne i sine yngre år.

Her ses hertugen af York ved sit bryllup med Sarah Ferguson i 1986.
Her ses hertugen af York ved sit bryllup med Sarah Ferguson i 1986. Foto: Unknown
Vis mere

En fornøjet prins sagde ifølge New York Times 'det nød jeg' efter, han havde ødelagt journalister og fotografers udstyr med en sprøjtepistol med hvid maling.

Ligeledes er der en tidligere ambassadør for Storbritanien, Sir Ivor Roberts, som også har et mindre heldigt billede af prins Andrew.

Ambassadøren, der både var landets repræsentant i Italien, Jugoslavien og Irland, siger, at prinsen havde en noget kontrær facon.

»Prins Andrew formåede at fornærme vigtige personer, som han blev introduceret for. Han havde en meget uheldig brysk måde at være på, faktisk så det nærmede sig det fornærmende,« udtaler ambassadøren ifølge The Express.

I serien kan man også se, hvordan prins Andrew tager helikopteren til en frokost. Noget, der heller ikke ligger langt fra virkelighedens prins.

Han har nemlig tilegnet sig øgenavnet 'Air Miles Andy' på grund af sin hang til unødvendige flyveture.

Eksempelvis skulle han have taget helikopteren for en tur på sølle 80 kilometer, hvilket løb op i en regning på mere end 30.000 danske kroner. Det skriver Vanity Fair.

Nu må tiden så vise, om serien kommer til at gå endnu hårdere til den skandaleombruste prins i de allerede varslede og kommende sæson fem og seks.