Det var længe ventet, at kongeparret skulle kommentere på deres datters massivt omtalte T-shirt valg ved årets Smukfest. 

»Min første tanke var: 'Er du helt væk?'« lød det fra Dronning Mary under regentparrets tur til Samsø, hvor TV 2 fik mulighed for at spørge ind til T-shirten med teksten: 'Bollede ham i går.' 

Kommentaren er blevet kaldt skarp, »en total mor-reaktion« og danskerne ser også ud til at være vilde med det, hvis man kigger i kommentarsporet på en video, som profilen andershemmingsendk har delt på Instagram

'Fantastisk humor at kaste den tilbage sådan,' skriver en bruger, mens andre deler grinende smileyer til opslaget.

'Sådan mor Mary. Elsker det,' skriver en anden, mens andre kalder kommentaren for genial. 

Også på Kongehusets egen profil på Instagram bliver opslaget bombarderet med kommentarer, der referer til T-shirten og kongefamiliens håndtering af den. 

'Mary svarer altid kløgtigt og kærligt, men samtidig er hun (og familien) aldrig for højtidelige til at tage lidt pis på dem selv,' lyder det blandt andet. 

'Er du helt væk'-kommentaren er en hentydning til en episode i 2021, hvor prinsesse Isabella i forbindelse med en fotografering efter kronprins Christians konfirmation sagde netop de ord til sin mor.

Efterfølgende uddybede dronning Mary dog sit svar over for mediet og sagde:

»Nogle beslutninger er bedre end andre.«

Flere store, internationale medier har også opsnappet hændelsen. Det kan du læse mere om HER