For to dage siden blev et nyt medlem født ind i det svenske kongehus, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia kunne byde en søn velkommen til verden.

Nu er sønnens navn blevet offentliggjort.

Det skriver det svenske medie SVT.

Det var Carls Philips far – den svenske konge Carl Gustaf – der under et statsråd søndag på det kongelige slot afslørede, at hans nyeste barnebarn får navnet Julian Herbert Folke og desuden også får titlen hertug af Halland.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har i forvejen to sønner – prins Alexander på fire år og prins Gabriel på tre år.

Den stolte far var til stede under fødslen af den lille dreng:

»Vi er så glade og taknemmelige over at byde vores tredje søn velkommen til verden. Denne dag har vi og hans to storebrødre længtes efter. Nu ser vi frem til at lære vores nye familiemedlem at kende,« sagde Carl Philip i en pressemeddelelse.

Den lille ny er det svenske regentpar kong Carl Gustav og dronning Silvias ottende barnebarn.