I januar vakte den unge klimaaktivist Vanessa Nakate på 23 år opsigt over hele verden, da Nyhedsbiureauet AP klippede hende ud af et billede med Greta Thunberg. Nakate anklagede bureauet for racisme.

Lørdag mødte aktivisten prinsesse Marie, der i disse dage er i Uganda. Prinsessen havde godt hørt om episoden og var klar med et par støttende ord til den unge kvinde.

»Jeg synes, det var virkelig dumt. Jeg kan ikke forstille mig, at det blev gjort med vilje. Men de skulle have tænkt over det. Det er latterligt,« lød det fra prinsessen, der er i Uganda med Folkekirkens Nødhjælp, som hun er protektor for.

Her ser hun blandt andet på klimavenlige initiatiativer, og derfor mødte hun lørdag en række runge klimaaktivister.

Alle tager selfies. Også i Uganda. Og prinsesse Marie stillede beredviligt op.
Alle tager selfies. Også i Uganda. Og prinsesse Marie stillede beredviligt op. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Prinsessen fortalte Nakate, at hun gjorde et godt job, og at hun skull fortsætte med det:

»Men du er her i dag«, sagde prinsesse Marie og tilføjede:

»Og jeg vil sige: Vi har hørt din stemme. Vi har hørt om dig, og du har en meget stærk stemme.«

Vanessa Nakate var glad for de trøstende fra den danske prinsesse:

Klimaktivisten Vanessa Nakate mødte lørdag prinsesse Marie.
Klimaktivisten Vanessa Nakate mødte lørdag prinsesse Marie. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Prinsessen fortalte mig, at hun syntes, det var virkelig uretfærdigt, at jeg blev klippet ud, og det var meget, meget godt for mig at høre, at en som hende faktisk vidste, at jeg eksisterede. Hun fortalte mig også, at jeg var meget magtfuld og meget inspirerende uagtet, hvad der var sket,« siger hun.

Det var også en store ære for Vanessa Nakate at møde prinsesse:

»For jeg har aldrig mødt en prinsesse i hele mit liv. Og det var så inspirerende og motiverende at få en snak med hende,« fortalte Nakate, der snakkede med prinsessen om, hvordan klimaforandringerne påvirker Uganda og landets befolkning, fordi de ustabile vejforhold gør det svært for folk at få en ordentlig høst i hus.

Prinsesse Marie er i Uganda frem til søndag. Indtil videre har turen budt på en række besøg i lansbyer, hvor prinsessen fredag blandt andet dansede stammedans.