Selv om Meghan Markle nu officielt er blevet en del af den britiske kongefamilie og kan kalde sig prins Harrys hustru samt hertuginde af Sussex, så er det bestemt ikke alle omkring kongehuset, der har accepteret hende endnu.
Ifølge den britiske avis Daily Mail er en af prins Charles venner ganske utilfreds med prinsens nye svigerdatter, og han holder sig ikke tilbage i sin hårde kritik.
»Det havde været frygteligt, hvis den store klump (Meghans far, red.) havde været der,« siger prins Charles ven Nicky Haslam blandt andet ifølge Daily Mail.
Meghan Markles far, Thomas Markle, skulle oprindeligt havde ført hende ned ad kirkegulvet, da hun i slutningen af maj blev viet til prins Harry i windsor vest for London. Men faderen fik hjerterproblemer kort inden brylluppet og måtte gennemgå en hjerteoperation, hvilket umuliggjorde hans deltagelse. I stedet gik meghan Markle selv noget ad vejen op til alteret, mens hendes nye svigerfar prins Charles førte hende den sidste halvdel ad vejen.
78-årige Nicky Haslam er søn af en af dronning Victorias guddøtre og har kendt prins Charles i mange år. De to har blandt andet gået på den berømte kostskole Eton i deres yngre dage.
Og der er tilsyneladende langt far de velhavende og royale kredse, som Haslam begår sig i og til Markles familie:
»De er skræmmende almindelige,« lyder kritikken videre fra Haslam, der også mener, at det er et problem for det britiske kongehus, der ’sikkert ikke ved, hvordan de skal håndtere dem’. Derudover mener Haslam, der både er designer og kabaret sanger, at Meghan Markles kjole var helt forkert. Han mener, at den var alt for tung, og at den skulle have være udført i et lettere stof.
Det eneste positive Haslam tilsyneladende kan sige om Meghan Markles familie er, at hendes mor ikke var helt almindelig.