Frem mod Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag har BT udgivet en række kapitler om Kronprinsens royale liv. Nu har vi samlet dem alle, som du kan læse herunder. Hvis du blot vil læse ét af kapitlerne, kan du springe til dem her:
- Kapitel 1 - En kronprins i high five-højde
- Kapitel 2 - Danskere elsker Kronprinsen
- Kapitel 3 - Da Kronprinsen tog røven på publikum
- Kapitel 4 - Kronprinsen som familiefar
- Kapitel 5 - Kronprinsen som kommende konge
Kapitel 1 - En kronprins i high five-højde
En prins er til pynt. Han klipper røde snore, hilser pænt på statsoverhoveder og rejser ud i verden for at smile for sit land. Kronprins Frederik har bare villet mere end det i sit snart 50 år lange liv. Og han har gjort det i kraft af noget af det, han elsker mest: Sport.
Han vinder sejladser. Han interesserer sig for de store, danske sportstjerner - og de små. Sporten trækker ham ned i øjenhøjde og highfive-højde. Og så vil han bare gerne være mere end en kransekagefigur.
Med gråsort vest, solbriller for øjnene og vind i håret står Kronprins Frederik ved roret af den 66 fod store sejlbåd Nanoq. Det er oktober 2017, og i Australiens største sejlads Hamilton Island Race Week med deltagelse af omkring 400 både vinder kronprins Frederik det hele sammen med sin besætning. Og det er langt fra første gang.
Kronprinsen er en vinder
For mens de fleste ved, at kronprins Frederik holder af at sejle, er det de færreste, der ved, hvor dygtig han er til det. Anders Myralf gør. Siden 2000 har han sejlet med Kronprinsen.
»Han vil bare vinde. Vi er jo altid et hold. På de mindste både, vi har sejlet, er vi tre. På de største er vi 18. Han er en skide-god teamplayer. Ligesom du på et fodboldhold kan have en wing, der er dårlig for holdet, er det det samme, når du sejler. Det hele er delegeret ud med, hvem der har ansvar for hvad. Der er han virkelig god til at støtte. Han bakker hele tiden op og støtter og roser. 'Hold kæft, hvor er det godt, det der'.
»Det er vigtigt for et hold, at de hele tiden leverer det bedste. Det står han for. Han vil bare levere det bedste, men han får holdet med,« fortæller Anders Myralf.
Anders Myralf har været en del af sejlsporten i omkring 50 år, og i adskillige år har han hørt til blandt eliten. Tilbage under OL i Sydney i 2000 mødte han så kronprins Frederik, da Myralf var landstræner for sejlerne. Siden begyndte de at sejle sammen, og Anders Myralf har kun roser til kronprins Frederiks evner på en båd. For ham er fokus og koncentration de to vigtigste egenskaber for en sejler - og dem har Kronprinsen.
»Du skal være så koncentreret. Og det er han også eminent til. Du kan ikke snakke til ham om andet end det, vi er i gang med, når vi sejler.
»Sikke et dejligt vejr, det er. Nej, nej. Det handler hele tiden om at fokusere og koncentrere sig,« siger Anders Myralf, der også kender Kronprinsen som en mand med stor selvkritik.
»Han hader at præstere dårligt. Han kan simpelthen ikke holde det ud. Det er en vindertype. Vindertyper kan simpelthen ikke holde sig selv ud, når de præsterer dårligt. Der er han også dygtig til at adskille det med at præstere dårligt og at være uheldig. Der er nemlig stor forskel. Hvis nu f.eks. masten knækker, så præsterer du dårligt. Men der er også tusind andre ting, som bare kan være uheldigt. Hvis to andre både sejler sammen, og du bliver en part af det, selvom du ikke er involveret i det. Han er god til at skelne.«
Og Kronprinsens resultater i det, som Anders Myralf sammenligner med Formel 1? De er imponerende.
»Jeg tror ikke, der er andre danskere, der har præsteret sådan nogle resultater. Der er ikke nogle danskere, der har vundet St. Tropez. Der er heller ikke nogen danskere, der har vundet Hamilton. Der er heller ikke nogen danskere, der er kommet i top fem til VM i Farr 40.«
Kronprinsen er en fan
Racerbanen i Le Mans er efterhånden halvt dansk. Det har Tom Kristensen sørget for. Med sine ni sejre i 24 timers-løbet er han kongen af den disciplin. Og på sidelinjen har han alle dage haftkKronprins Frederik, der på den ene eller anden måde har fulgt med i ikke bare Tom Kristensens bedrifter, men alle de største danske sportspræstationer.
Kronprins Frederik er nemlig sportsfan, og det er svært at finde en sportsudøver, der ikke taler godt om Kronprinsen, når de har mødt ham i omklædningsrummet, garagen eller på kajen til OL.
»Den episode, jeg husker bedst med Kronprinsen i forbindelse med min sport, var tilbage i 2008, hvor jeg var med til at vinde Le Mans igen. Det var et løb, hvor alle forventede, at Peugeot skulle vinde. Det var virkelig et år, hvor vi var underdog. Det var en meget stor sejr for os. Det var min ottende sejr, og Kronprinsen ønskede mig tillykke. Så forklarede han mig, at 8-tallet er det uendelige. Det var noget, jeg huskede. Sidenhen har jeg så sagt til ham, at selvom jeg er nordjyde, så var det nu meget fedt, at det blev til ni sejre. Det, syntes han var meget sjovt. Han kan godt lide, at der kommer et svar. Man skal aldrig give råd til nogen, men til sportsfolk, der kommer til at møde vores kronprins eller kommende konge: Husk altid at have et godt svar parat. Det kan han godt lide,« siger Tom Kristensen.
Tom Kristensen har cyklet med kronprins Frederik på både racercykel og mountainbike, og det er også blevet til et par runder golf sammen - blandt andet ved den danske turnering Made in Denmark. At Kronprinsen er tosset med sport, kan kongen af Le Mans altså sagtens skrive under på.
»I de her tider stiller han også spørgsmål til Kevin Magnussen, om hvordan det går i Formel 1. Han har nogle gode spørgsmål omkring ham. Første gang, jeg mødte Kronprinsen, spurgte han ind til min søn, som jeg havde med den dag. Vi fløj over til Gotland i Sverige og kørte i biler på fire hjul. Der havde han også en stor interesse,« siger Tom Kristensen, der specielt værdsætter kronprins Frederiks store nysgerrighed og ikke mindst viden, når det kommer til sport.
»Han er vanvittig allround. Jeg kan godt lide ordet ‘versatility’ på engelsk. ‘Alsidig’ på dansk. Og det er han virkelig. Han er både en guttermand, en sportsmand og dermed også en god repræsentant. Jeg tror ikke, der er nogen sportsfolk i Danmark, der ikke nikker genkendende til det - og også har taget det som et højdepunkt i deres karriere, når de har haft samtaler med Kronprinsen,« siger Tom Kristensen.
Kronprinsen er i øjenhøjde
Kronprins Frederik og Morten Stig Christensen sidder med et champagneglas hver i hånden. Det er 1998, og Kronprinsen er tæt på 30 år gammel. Solnedgangen sørger for den idyl, der skal til, og roen har sænket sig helt. Forude er gået dage med fysiske udfordringer mellem de to. Og det her er kulminationen på TV2-programmerne 'Kronprins af tiden'. Programmer, som for første gang rigtigt viste Kronprinsen, som han også kunne være, når han gjorde det, han holdt allermest af. Fysisk aktivitet.
»Han er sej. Det var ikke en traditionel konkurrence i vores program, for hvis jeg skulle have haft en chance, havde jeg nok valgt nogle elementer, der ikke alene handlede om at kravle op ad bjerge eller ride på heste eller blive kastet i vandet. Men baggrunden for det her var, at vi gerne ville møde ham, hvor han er tryg og i sit es. Det var for at vise den side af ham, som på det tidspunkt ikke var specielt kendt. Jeg tror, der var mange, der syntes, at det var dejligt at opleve den side af ham. Det var i hvert fald en kæmpe oplevelse at lave,« siger Morten Stig Christensen.
Morten Stig Christensen er tidligere landsholdsspiller i håndbold, har været vært og chef på TV2 Sporten, og nu er han direktør for Dansk Håndbold Forbund. I alle tre roller har han oplevet kronprins Frederik sammen med sporten.
»Mit indtryk er, at sporten er en oase for Kronprinsen. Det er et sted, hvor han ikke skal leve op til noget. Han hviler i sig selv der, for han har vist, hvad han kan. Det handler også om respekt og tillid til hinanden, og det er det, jeg tror, han finder der. Han har en stor passion og en stor kærlighed til kropslig aktivitet. Det er også derfor, han har dyrket så meget i sit liv,« siger Morten Stig Christensen, der mener, at det ikke bare er sporten, der gør Kronprinsen godt tilpas. Kronprinsen gør også dansk sport en tjeneste.
»Jeg tror, at Kronprinsen har betydet rigtig meget for dansk sport. Hans store interesse er også blevet bemærket i udlandet, og det er med til at skabe en dansk samhørighed. Når jeg snakker med kolleger i udlandet, spørger de til hans interesse og til hans opbakning. Det betyder meget for brandingen af dansk idræt. Og det betyder meget for de aktive herhjemme. Det kommer ikke bag på nogen, hvis de royale interesserer sig for ballet eller kunst, men her har du en folkelig ting som idræt,« siger Morten Stig Christensen.
Kronprinsen har indflydelse
De fem runde ringe. På den mørke blazer, på det grønne slips og på de rød/hvide poloer. De olympiske ringe naturligvis. Det var kronprins Frederiks forskellige uniformer under De Olympiske Lege i Rio i 2016.
Ja, kronprins Frederik er medlem af Den Internationale Olympiske Komité, men Kronprinsen sled alligevel buksebagen op på tilskuerpladsen, når han sprang op og ned af stolen i jublen over de 15 danske medaljer. I den brasilianske sol var også daværende kulturminister Bertel Haarder til stede, og han kender kronprins Frederik gennem et langt politisk liv.
»Jeg tror, han nyder at vise, at han kan andet end at være til pynt. Det forstår jeg minsandten godt, at han gerne vil,« siger Bertel Haarder og uddyber.
»Som kronprins kan man ikke undgå at blive brugt som kransekagefigur. Man kan ikke undgå at være med til alle mulige formelle begivenheder, hvor man bare skal være der og ikke skal yde andet end at være flink og forekommende. Det er selvfølgelig også derfor, han gerne ville være med i ledelsen i IOC - den internationale olympiske komite. For der skulle han jo udføre en slags rigtigt arbejde på lige fod med alle andre,« mener Bertel Haarder.
Kronprins Frederiks medlemskab af IOC har ikke været uden kritisk lys. Der har været modstandere, som har ment, at Kronprinsen ikke kunne varetage jobbet, hvis han samtidig skulle videreføre den kongelige tradition med ikke at udtale sig politisk. Men Bertel Haarder er ikke en af modstanderne. Tværtimod.
»Jeg kan huske, at jeg tilskyndede til det. Jeg syntes, det var en god idé, mens mange andre syntes, at det var en dårlig idé. Når man er i den situation, at man bliver brugt som kransekagefigur, vil man gerne yde noget, og det er det, han har gjort som sportsmand. Han har vandret over indlandsisen, han har kørt i hundeslæde, han har sovet i frost på jorden. Da han var ung, mødte han jo sommetider op med barkede næver, som om han var en gammel bondemand. Det får man jo, når man arbejder med de bare næver i frost og kulde. Det kunne jeg godt kende,« siger Bertel Haarder.
Kapitel 2 - Danskere elsker Kronprinsen
Nede på jorden. Imødekommende. Sympatisk. Og folkelig.
Det er ord som disse, der går igen og igen, når man spørger danskere, der har mødt ham, hvordan han er. Danmarks kommende konge, kronprins Frederik.
»Han slægter sin morfar på,« siger én af dem. Tidligere livvagt Jesper Lundorf, som fra 1992 og årtiet ud var Frederiks faste skygge. Var dén, der passede på ham. Værnede om hans liv.
»Mine bedsteforældre kunne fortælle historier om, hvordan kong Frederik tog sig tid til at tage ud blandt befolkningen, få en øl med dem, snakkede med dem. Det gør Kronprinsen også. Han er ude som sig selv, de er ude som familie. De mingler.
Jeg tror, at man en dag vil fortælle den samme slags historier om Kronprinsen, som dem, der blev fortalt om hans morfar,« fortæller Jesper Lundorf om Frederik.
På lørdag fylder han 50. Og at han er populær blandt folket, understreger en dugfrisk måling fra YouGov.
Her er hele 68 pct. af danskerne helt eller delvist enige i, at Kronprinsen er en mand af folket, ligesom 46 pct. tilkendegiver, at han er den af alle kongehusets medlemmer, de synes bedst om.
Kronprinsens trang til at være en af ‘os’, en dreng og mand af folket, sad allerede i ham, da han var en lille dreng og grædende til sin og bror Joachims elskede barnepige Else Pedersen fremstammede, at han ikke havde lyst til at være konge. Og i forfatter Jens Andersens portrætbog ‘Under bjælken’ refererer Frederik igen og igen til sit store ønske om at være mere almindelig.
Han beskriver, hvordan legeaftaler hos vennen Peter Heering var som at komme i himlen, fordi han og Joachim blev behandlet som ‘almindelige unger’. Beskriver, hvordan de to brødre ikke fik lov til at komme med på en klasse-tur til Skotland, fordi officielle pligter kaldte.
»Det var uretfærdigt og ufatteligt, syntes vi, sådan at blive revet ud af den komfortzone, som skolen og især ens kammerater var blevet. Vi ville jo bare så gerne gøre det samme som dem, leve ligesom dem, fordi vi følte os som dem,« siger kronprins Frederik i bogen, hvor han også beskriver sig selv og sit liv frem til uddannelsen som frømand i 1995 som ‘en jagthund under opdragelse’. Af dygtige opdrættere godt nok, men opdrættere der korrigerede. Rettede til.
»Jeg så en meget stor transformation af ham, da han gik ind til frømandskorpset og kom ud nogle år senere. Der skete rigtig, rigtig meget i forhold til den private konto, for der fik han langt større selvværd af dét, som han havde gennemgået. Jeg tror, at det gav ham en enorm selvindsigt, og dén selvtillid lyser ud af ham nu,« lyder vurderingen fra tidligere livvagt Jesper Lundorf, som kalder Frederik »meget folkelig, meget ligefrem, ganske ukompliceret, nem at gå til, at tale med og være sammen med som menneske«.
Godt og vel 40 km nord for København ligger den lille by Fredensborg. Eller 3480 Korsbæk, som indbyggerne jokende beskriver byen, hvis gågade - som i mange andre mindre stationsbyer - ikke ligefrem emmer af liv en hverdags-formiddag.
Til gengæld har de noget, som de færreste andre stationsbyer har. Et slot. Som der bor kongelige i.
»Når der er gardere foran deres hus, så ved man, at de er her. Så er der liv i huset,« smiler Anne Larsen inde i sin bagerbutik på gågaden. Desværre kan hun ikke kan prale af, at de har besøgt butikken, men hun er ofte stødt på dem.
Hun er royalist langt op over begge ører og elsker, når kongefamilien er på slottet. Ikke mindst Frederik og Mary.
»De er meget synlige her. Meget folkelige,« siger hun og fremhæver især Kronprinsen.
»Det klæder Frederik at blive ældre. Man kan se, at han har fået skuldrene ned, er mere afslappet. Han er faldet til ro i sin rolle,« vurderer Anne Larsen, der er ligeså gammel som ugens fødselar og er begejstret over, hvor mange mærkedage de har til fælles.
»Tænk dig en gang,« siger hun ivrigt, »vi har en efternøler på 13, og hvem sad oppe i slotskirken, da hun i sin tid skulle døbes? Det gjorde Frederik og Mary. Med lille Christian. Han var 11 dage gammel!«
På gågaden i Fredensborg fortæller folk med stor begejstring om de kongelige, som tydeligvis nyder at være i byen, fordi de får lov til at være sig selv og som ubesværet og uden de store dikkedarer får lov til at blende ind i det stille byliv. Være en del af det.
Især perioden fra 2004 og frem til december 2010 kalder gode minder frem. Det var dér, hvor kronprinsparrets residens på Amalienborg blev restaureret, og de derfor fast boede i byen.
Katrine Helmer fra brugskunst-butikken ‘Country Collection’ husker især tiden, hvor hendes børn gik i samme børnehave som Frederiks.
For sit indre blik ser hun stadig billedet af alle de morgener, hvor hun kom halsende med den lille på børnesædet og den store på løbecykel og på vejen mødte Frederik med to børn i ladcyklen.
»Vi så begge lige trætte og grå ud i ansigtet,« griner hun.
Og ligesom Frederik hver morgen lignede enhver anden fortravlet far på vej for at aflevere børn, ligeså meget indgik både han og Mary i institutionens arrangementer.
»Når der var sommerfest i børnehaven, og alle familier skulle have en ret med, kom de også med deres,« fortæller Katrine Helmer og kalder Frederik »en almindelig forælder, som arrangerede legeaftaler som alle andre.«
»Jeg bliver så glad og varm over, at han er vores kommende konge,« siger hun og tilføjer så: »Du skulle lige prøve at gå op i blomsterbutikken. Der køber han altid buketter til Mary.«
Altid og altid er måske så meget sagt, mener Christina Sparkov, der har Fredensborg Blomster. For slottet har deres eget binderi, så er det kun uden for sæsonen, at Frederik stikker hovedet indenfor og siger ‘du ved, hvad hun kan lide’. Hun som i Mary.
»Det vidner da om stor kærlighed til sin kone,« siger Christina Sparkov med ømhed i stemmen om buketterne, som Frederik ofte køber, når Mary kommer hjem efter en udlandsrejse. Og når der i butikken pyntes op til jul, kommer Frederik forbi med børnene for at købe pynt.
»Så står de fnisende og grinende, indtil han siger ‘nu skal vi hjem og have varm chokolade’. Det kunne have været en hvilken som helst far med sine børn.
Han efterlader et utrolig sympatisk indtryk. Han er ikke hævet over os andre, er nede på jorden. Jeg er virkelig stolt af ham,« lyder det fra en smilende Christina Sparkov, som har ‘kendt’ og været nabo til Kronprinsen, siden hun var tre.
»Arh,« kommer hun så i tanker om: »Jeg kan nu også godt huske perioden, da han var ung og rebelsk og kørte som en sindssyg gennem byen. Han er heldigvis vokset med opgaven.«
Perioden, hun refererer til, husker tidligere livvagt Jesper Lundorf også.
Kronprinsen var 24 år gammel, da Lundorf i 1992 blev en del af Frederiks faste stab af livvagter. Det var en tid i Kronprinsens liv, hvor han ofte havnede på forsiderne for sin vilde kørsel, sine kvinder og byture. Men også år, hvor han endelig fandt fodfæstet på egne ben.
»Der blev skrevet en del om, at han kørte fra sine livvagter, var trodsig, var mange ting. Jeg tror, at det var en periode, hvor han har været i syv sind om alle de muligheder, der bød sig for ham. Dén periode, hvor virkeligheden ramte ham som en boomerang lige i hovedet, hvor alt begyndte at blive alvor,« lyder Jesper Lundorfs bud på tiden, hvor Frederik flyttede hjemmefra, studerede i Aarhus og på Harvard Universitet. Og blev en mand.
»Den tid var en kæmpe modningsproces for ham som menneske. Med årene er han klart blevet mere rund, har lært at acceptere sig selv med de fejl, han har. Den person vil han også gerne accepteres som. Og vil - som sin morfar - hellere huskes som den meget joviale, rummelige og personlige konge, vi får på et tidspunkt.«
Men det er allerede sådan, han huskes af de almindelige danskere, som har mødt ham. Som nu Lene Tollestrup Johansen fra Trend i Nordjylland.
Hun var sammen med sin mand og et hold venner som vanlig til Sankt Hans fest på Trend strand og studsede over, at der var rullet en rød løber ud.
»Jamen, så stod Frederik, Joachim og prins Henrik dér,« siger hun med benovelsen intakt i stemmen.
»De havde holdt jagt omkring den kongelige jagthytte i Trend og ville gerne se bålet. Jeg var fræk nok til at gå hen til Frederik og spørge, om jeg måtte tage et billede med ham.« Og så griner hun.
»Det er jo ikke hver dag, at man får lov til at stå ved siden af en kommende konge, vel?«
Ligesom Fredensborg er også Trend et fast tilholdssted for kongefamilien. Ikke mindst Frederik, Mary og børnene.
»Selvfølgelig stopper man lige op, når man ser kronebil 121 i byen, men han går i ét med befolkningen. Jeg tror, at det er dét, de nyder, når de er heroppe,« forklarer Lene Tollestrup Johansen.
At Frederik stortrives med det uformelle, kan også Uffe Sand fra Roskilde bekræfte. Han var på ferie med familien i Key West og gik tur på havnen, da hans otte-årige søn Emil pludselig spurgte, om det ikke var Kronprinsen, der kom sejlende. ‘Jo, det er det’ svarede Frederik selv.
Familien blev tilmed inviteret ombord på båden og sludrede et kvarters tid med Frederik. Og selvfølgelig spurgte de, om de måtte tage et billede.
»Men kameraet var løbet tør for strøm. Det smågrinede vi lidt af, og så spurgte han, om vi var der dagen efter, for så kunne vi komme ned og forsøge igen, hvis vi lige huskede at lade det op,« fortæller Uffe Sand, som fik sit foto i hus og var paf over, hvor jordnær og ubesværet Kronprinsen var.
»Han er tit så stiv i det, når man oplever ham til officielle begivenheder. Det er som om, at han er to forskellige mennesker.«
Hvilken af de to Frederik’er han var, da sygeplejerske Lisbeth Elbæk Mortensen og bankrådgiver Mona Hagelquist i marts måned kom til København for at takke for deres medaljer for lang og tro tjeneste, havde ingen af dem nogen anelse om.
Normalt er det Dronningen, der afholder audiens, men hun var på ferie. Så som rigsforstander var det kronprins Frederiks lod at give hånd til og føre samtale med de 23 mænd og kvinder.
»Inden man kommer ind, får man præcist at vide, hvad man skal gøre. ‘Goddag, Deres Kongelige Højhed’ starter man, og så takker man for medaljen og snakker om det arbejde, som man har fået medaljen for,« forklarer Lisbeth Elbæk Mortensen, som er operationssygeplejerske på Randers Sygehus og til sine kolleger havde joket med, at når hun engang skulle til København og sige tak for sin medalje, skulle det være til ‘far til fire’.
»Jeg har altid fornemmet, at han var den sødeste fyr,« siger hun, og kalder den private audiens »fuldstændig nede på jorden«.
Sådan oplevede Mona Hagelquist det også. Efter 40 år i Arbejdernes Landsbank i Aarhus havde hun fået sin medalje. Og nu skulle der takkes.
»Vi havde fået introduktionen om at skulle huske at neje og det der. Men der var ingen, der pålagde os noget om, hvad vi måtte tale om. Jeg havde besluttet, at jeg i stedet for at tale om mit arbejde, ville kondolere.
Måske er det at gå for tæt på, men hans far var jo død en måned forinden, så jeg syntes, at det var naturligt nok. Det ville man gøre ved alle andre. Og så havde vi faktisk en god snak om, at det er i orden, at gamle mennesker dør, når de er syge. At det ikke kan være anderledes. Det var en god snak. Det kunne næsten ligeså godt være dig og mig. Helt nede på jorden. Han var sådan en mand, som man havde lyst til at gå ud og drikke en kop kaffe med. Det var hyggeligt, rart og ubesværet,« fortæller Mona Hagelquist om sin private stund med Kronprinsen.
Og den følelse deler Lisbeth Elbæk Mortensen.
»Han var bare så spørgende, stillede nysgerrige og relevante spørgsmål og kom med kommentarer. Jeg var helt høj, da jeg kom ud. Jeg er ikke specielt royal, men det var en kæmpe oplevelse.«
Folket elsker Kronprinsen. Og man fornemmer, at Kronprinsen elsker folket og nok skal værne om det, når den tid kommer.
For som han siger i Jens Andersens portrætbog ‘Under bjælken’:
»Mere end nogensinde, tror jeg, gælder det om i vores tid at vise, at monarkiet er til for alle sjæle i landet.«
Kapitel 3 - Da Kronprinsen tog røven på publikum
Kronprins Frederiks musikalske teenageoprør er i dag et af hans stærkeste varemærker.
Siden han i gymnasietiden i midten af 1980’erne på Øregård i Hellerup skiftede sine konservative forældres jazz- og Beethoven-plader ud med Bowie og Beastie Boys, har Danmarks kommende konge ikke lagt skjul på sin kærlighed til musik og gerne af den støjende af slagsen.
Ved siden af de stærke fysiske udfoldelser og store interesse for sport, har han brandet sig som en Kronprins med rock i blodet, og gennem årene har man kunnet møde ham i 'pitten' på Roskilde, backstage med Prince på Smukfest og ved enkelte lejligheder selv som udøvende rockstjerne på scenen.
Når kronprins Frederik i denne weekend fylder 50, fejrer han det endnu engang med et stort, folkeligt rockshow i Royal Arena med cremen af dansk musik, og i den anledning har BT talt med fem personligheder fra den danske musikbranche om deres møde med og forhold til hele Danmarks rockprins.
7. august 2013:
Prince udfordrede Frederik i bordtennis
På en halvtør sommerdag i 2013 opstod der pludselig royalt topmøde i en bøgeskov i udkanten af Skanderborg, da kronprins Frederik havde sagt ja til at introducere årets hovednavn på Smukfest, den amerikanske superstjerne Prince - og samtidig modtage og videre-donere festivalens Polka Verner-legat til den musikalske talentudviklings-festival Spot i Århus. Smukfests talsmand Poul Martin Bonde fortæller:
»På selve dagen for overrækkelsen dukkede kronprins Frederik stille og roligt - og alene - op på vores backstage-kontor. Vi drak et glas champagne i selskab med legatets stiftere, Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, og herefter mødte Kronprinsen Prince. Jeg ved ikke, hvad de talte om, men Kronprinsen virkede efterfølgende glad og var blevet inviteret til at overvære Princes koncert fra en særlig VIP-plads på scenen. Prince havde hørt om Kronprins Frederiks store sportsinteresse, så han havde udfordret ham i bordtennis efter koncerten. Kronprins Frederik måtte dog afslå, da han skulle retur til København inden koncerten var slut.«
På scenen foran cirka 50.000 Smukfest-gæster havde kronprins Frederik præsenteret Prince med ordene: 'Jeg takker mange gange for prisen, men I er jo ikke kommet for at høre en prins tale. Nu spørger jeg én gang: ‘Kunne I tænke jer at høre en prins synge?,' til kæmpe jubel fra publikum.
8. december 2007:
Frederik tog røven på publikum
Kronprins Frederik har altid været stor fan af den britiske rockgruppe Led Zeppelin. En af hans private venner Henrik Tvede er guitarist i det danske coverband Led Zeppelin Jam, og Tvede havde gennem årene prikket til Frederik, om ikke han ville prøve at gå på scenen med dem en dag.
I 2007 da Led Zeppelin Jam gav koncert i Pumpehuset i København, hvor der er plads til små 500 mennesker, sagde Frederik ja, og så fik publikum ellers noget af en overraskelse. Radiovært Alex Nyborg Madsen, der er forsanger i bandet, fortæller:
»Det var kun Tvede og mig, der vidste det. De andre mødte ham selvfølgelig backstage, men det var de vant til, så vi holdt det hemmeligt, indtil han stod på scenen. Tvede havde jammet lidt med ham privat og måske øvet de første strofer, og så gik han ellers op og fyrede en mundharmonika-solo af. Det var super sjovt, og der var en vild, euforisk stemning backstage bagefter. Jeg fik sagt til ham, at nu havde han noget at falde tilbage på, når revolutionen kom, haha.«
Kronprins Frederik gentog året efter sin mundharmonika-solo med Led Zeppelin Jam til sin 40 års fødselsdag, og Alex Nyborg Madsen, der har haft kronprinsen på besøg i sit radioprogram nu to gange (Første gang på P3 i 1995 og i søndags på P4) har kun stor respekt for Kronprinsens forhold til musik.
»Første gang jeg mødte ham, spurgte han, hvorfor vi kun spillede Led Zeppelins ældste numre. Der kunne jeg mærke, at han var en kender. Jeg har nævnt mange gange, hvor påfaldende systemkritisk meget af hans musik er. Det er ikke bare det, man lige hører i radioen. Jeg tror, godt han kan lide, at det kradser lidt.«
1. oktober 2011:
Kristian Leth fik et overraskende telefonopkald fra Frederik
Da Frederik og Mary blev gift i 2004, stiftede Bikubefonden ‘Kronprinsparrets kulturpris’ til formål at fremme dansk kulturliv.
I 2011 modtog Kristian Leth på vegne af hans band The William Blakes et telefonopkald fra kronprins Frederik, der afslørede, at de var årets modtagere af talent-prisen ‘Stjernedrysprisen’. Kristian Leth fortalte dengang, at han af ren begejstring i telefonen udbrød ‘Du er for fed Frede’ og til selve uddelingen i Musikhuset i Århus, fik han så mulighed for at møde sin kommende konge ansigt til ansigt.
Kristian Leth fortæller:
»Jeg havde fået mit tredje barn dagen før, så ankom til lydprøven helt groggy. Hvis man ser showet i dag, kan man også se, at jeg er fuldstændig rundt på gulvet. Men det var en fed aften. Jeg var meget imponeret over både Frederik og Mary, der var vanvittig dygtige til at få dig til at føle dig tilpas. De havde fuldstændig styr på, hvem vi var, vores baggrund og kunne referere til det, og jeg var imponeret over, hvor let og ligetil det føltes at snakke med dem.«
Kristian Leth er siden stødt på kronprins Frederik i flere sammenhænge, senest i 2016 da Frederik og Mary uanmeldt besøgte musikfestivalen Heartland på Fyn, hvor de så Kristian Leths samtale med musikeren Brian Eno og den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels.
»Jeg mødte Kronprinsen bagefter, og det var utrolig hyggeligt. Jeg har et klart indtryk af, at han er en mand, der gerne vil kultur og musik - og lige så vigtigt en mand, der målbevidst har valgt det her kulturelle område som et sted, hvor han kan gøre en forskel.«
16. februar 1987:
Dronning Margrethe på knæ foran mixerpulten
Dan Rachlin var i 1980’erne som vært på blandt andet radiostationen The Voice Danmarks hotteste dj og cirkulerede i de samme kredse som teenageprinserne Frederik og Joachim. Han husker de første byture sammen i slutningen af det farverige årti:
»Jeg var begyndt at få meget opmærksomhed dengang, men det blegende lidt ved siden af Frederik og Joachim, når vi var ude sammen,« griner han.
»Jeg husker, vi var til en Al Jarreau-koncert sammen i Valby hallen i 1987, og så hyrede dronning Ingrid mig til at spille til en fest for alle børnebørnene på Amalienborg. Det var lidt af en oplevelse at slæbe sit udstyr ind på slottet. Dronning Ingrid holdt øje med, at jeg ikke ødelagde hendes loft, da vi hang discokugler op, og på et tidspunkt lå dronning Margrethe på knæ foran mixerpulten og klistrede et våbenskilt fast med teksten ‘Yes, det er mormor’.«
Dan Rachlin spillede også til prins Joachims 18 års fødselsdag på Fredensborg, og kom derved tæt på prinserne og deres musiksmag.
»Joachim er nok mest til rock, mens Frederiks smag er noget bredere. Vi nærer jo begge stor kærlighed til Lars H.U.G., som han jo citerede i sin bryllupstale til Mary. Han virker altid enormt engageret, og selvom han jo aldrig kan give helt slip, når han er ude til koncerter, så ser man tydeligt, at han er i sit rette element.«
3. juli 2014:
I 'pitten' til Rolling Stones på Roskilde
Roskilde festivalens backstage-område 'Mediebyen' er hver sommer fyldt med kendisser, der plejer deres netværk, udnytter den fri-bar og nå ja måske formaster sig ud til pøblen på den anden side af hegnet for at høre lidt musik.
I 2014 steg kendisfaktoren til max, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på åbningsaftenen omkring klokken 17 omringet af PET-folk, fotografer og journalister ankom til Dyrskuepladsen for at se festivalens absolutte hovednavne The Rolling Stones.
Talskvinde for Roskilde festival Christina Bilde fortæller:
»Frederik er protektor for Røde Kors, som vi samarbejder med, og når vi har mødt ham, har vi hver gang sagt, at han vil være velkommen på Roskilde. I 2014 passede det ind i hans program, og det blev jo en fantastisk oplevelse. Frederik er meget i øjenhøjde med alle mennesker, og da vi gik igennem pladsen, tog han sig tid til at hilse, give krammere og på den måde forsøgte at være en del af fællesskabet. Under The Rolling Stones-koncerten stod han nede i 'pitten' - selvfølgelig med sikkerhedsfolk omkring sig - men det var super fedt at have ham med på den måde.«
Efter koncerten var kronprinsparret med til en reception for The Rolling Stones. Christina Bilde husker ikke om kronprins Frederik fik hils på Mick Jagger og co.
»Vi ved ikke, om han vender tilbage en dag. Han er glad for musik og har givet udtryk for, at han gerne vil, men det skal jo lige passe ind.«
Kapitel 4 - Kronprinsen som familiefar
Han skal være Danmarks kommende konge, men cykler rundt på ladcykel med sine børn, tager til Adele-koncert med sin datter og sender sine børn i en almindelig folkeskole. Udadtil ligner kronprinsparret den moderne familie. Men er det også sådan bag facaden? Og hvor almindelig kan kronprinsparret egentlig blive? BT har i anledning af kronprinsens 50 års fødselsdag set nærmere på hans rolle som far.
De har ofte deres børn på skødet, uddeler kys og kram ved offentlige arrangementer og lægger aldrig skjul på, at de prioriterer deres familieliv højt – som da alle deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, var med forældrene til det royale tilløbsstykke ’Royal Run’ 2. Pinsedag.
Hvis der findes et mønstereksempel på et lykkeligt familieliv, så er Frederik og kronprinsesse Marys familie nok en god kandidat. Og lykken er ikke kun til skue for offentligheden. Det fortæller den tidligere balletskoleejer Susanne Heering. Hun er en af dronningens nærmeste veninder og har kendt kronprins Frederik, siden han var omkring tre år.
»Han er gode venner med min ældste søn, som er halvandet år ældre, og derfor kender vi ham jo vældig godt. Han er utrolig loyal overfor sine gamle venner. Og det synes jeg er dejligt at mærke, hver gang man møder ham, er det et stort knus. Han er også ven af mig og hele familien, og det har holdt hele tiden. Der er han helt enestående med at huske sine gamle venner«, siger hun til BT og fortsætter:
»Han er en meget sød far. Det har jeg virkelig indtryk af. Det er også en helt fantastisk god ting for hele Danmark at have et så godt forbillede, som han er. Og det gælder også kronprinsessen. Det familieliv, det ser virkelig helt utrolig lykkeligt ud. Det har jeg virkelig indtryk af.«
To af Susanne Heerings sønner, heriblandt Peter Heering Junior, har været nære venner med kronprinsen siden barnsben.
At kronprinsparret er så nærværende overfor deres børn er ikke tilfældigt. Faktisk er det noget, som Frederik altid har ønsket. Det har han åbent fortalt om i portrætbogen ’Under Bjælken’, der udkom forud for hans 50 års fødselsdag.
»For mig har det altid handlet om at være mest muligt sammen med mine børn. Det har jeg været, siden Christian blev født, og så fremdeles med de næste to-tre-fire. At det skulle være sådan, vidste jeg allerede, før jeg blev gift, ja før jeg nogensinde have mødt min kone,« forklarer han.
Ønsket om at blive en mere nærværende forælder hænger sammen med de oplevelser, han havde i sin egen barndom, som bestemt ikke var præget af Dronning Margrethe og prins Henriks overdrevne involvering i deres børns liv i dagligdagen. Tværtimod.
Kronprinsen har selv fortalt, hvordan han og Joachim levede et liv adskilt fra deres forældre. De havde deres egen etage over regentparrets i en af fløjene på Amalienborg; barneplejersken Else Petersen fungerede som deres ekstramor; og de spiste kun ’meget sjældent’ med deres forældre indtil de var 10 år.
»Min brors og min opvækst var jo langt mere isoleret. Vi havde vores børneværelser øverst i palæet, og de så ikke lige så drenge- eller pigeagtige ud, som vores børns gør i dag,« fortæller kronprinsen i bogen, hvor han også beskriver det som et ’kulturchok’, da de to prinser skulle skifte børneetagen ud med den mere voksne etage. Et kulturchok, som han ikke vil udsætte sine egne børn for:
»I dag cirkulerer vores børn mellem snart alle etager i palæet og rundt i deres værelser og stuerne, hvor vi alle sammen færdes og opholder os. På den måde føler de det ikke fremmed, anderledes eller underligt at gå fra deres børneværelser og for eksempel ned i kælderen, hvis de skulle have lyst til det,« forklarer han i ’Under Bjælken’, hvor han også fortæller, at det distancerede forhold til hans egne forældrene i barndommen også skabte utryghed hos ham.
For eksempel fik han en frygt for sin forudbestemte skæbne – at skulle være konge. En frygt, som skyldtes, at ingen rigtig forklarede ham, hvad det betød, at han skulle være konge – og en frygt og usikkerhed, som han forsøger ikke at give videre til sin søn, prins Christian, som formentlig også en dag vil arve tronen.
»Hvis Christian spurgte til sin fremtid efter mig, ville jeg svare ham rimelig lige ud af landevejen, hvad det vil sige at være en konge og en monark set med mine øjne uden at gøre for mange fiksfakserier ud af det,« har Kronprinsen fortalt i en tv-dokumentar, der for nylig blev vist på TV 2 i anledning af hans fødselsdag.
Kronprinsen har fundet inspiration i sin måde at være forælder fra blandt andet sin altid nærværende mormor, Dronning Ingrid, fra Marys familie samt det familieliv, som han så sin bror, Joachim, udfolde med sin daværende kone, prinsesse Alexandra, før han selv fik børn.
I bogen fremgår det også, at kronprinsparret trods barnepiger, rengøringsfolk og andet selv sørger for at være med til at spise morgenmad med deres børn, ofte følge dem i skole eller børnehave samt at samles om aftensmåltidet.
At kronprins Frederik er en god far, er hans kone er enig i. Omend den kommende konge nogle gange ifølge kronprinsesse Mary ikke helt er konsekvent nok. Hvis de fire små prinser og prinsesser bare plager deres far længe nok, så har han det med at give efter.
»Han er for nem,« fortæller kronprinsessen i ’Under Bjælken’, hvor hun også forklarer, at hun ofte er den, der må træde til med den løftede pegefinger og være den strenge. Hun omtaler sin mand som en god og omsorgsfuld far, der er kærlig og ’til stede’ for sine børn
Der findes dog også en streng far-udgave af kronprinsen – noget han har fået inspiration til fra sin egen fars lidt strengere børneopdragelse. For eksempel kan kronprinsen beordre sine børn til at sætte sig ordentlig ved spisebordet i stedet for at bede om det.
»Der er jeg mere bydeformen, og jeg er overbevist om, at der er en arv fra min far. Og det er også en arv, jeg godt kan lide, og som ikke bare kommer ud som et grimt ansigt,« siger han og tilføjer, at han dog lægger stor vægt på at forklare børnene, at de blandt andet skal opføre sig ordentligt, fordi de er dem, de er, og har en titel – noget som hans egne forældre, Dronning Margrethe og prins Henrik, ikke var så gode til.
Kronprinsparrets moderne børneopdragelse afspejler sig også i deres valg af skolevalg. Parret har valgt at bryde med tidligere kongelige traditioner med hjemmeundervisning og privatskoler og sendt alle fire børn i folkeskolen ’Tranegårdskolen’ i Hellerup nord for København. Valget af folkeskole har været med til at øge kronprinsparrets popularitet og blev af eksperter kaldt en ’modernisering’ af kongehuset.
Hos Heering-familien, der har haft tætte forbindelse til kongehuset i flere generationer, er valget også populært. Susanne Heering kalder det et godt og ’fornuftigt’ valg og glæder sig over, at venskabet mellem kongefamilien og Heering-familien også ser ud til at bestå i næste generation.
Hendes børnebørn – sønnen Peter Heerings børn – er gode venner med kronprinsparrets børn – og de går på samme folkeskole, som kronprinsparrets børn.
»Så det er hyggeligt, det også fortsætter i næste generation – uden man har sagt: Nu skal I bare være venner. Det er bare kommet helt af sig selv,« siger Susanne Heering.
Ifølge historiker med speciale i kongehuse, Michael Bangsbo, fra Syddansk Universitet, så er kronprinsparrets modernisering af kongehuset en tendens, der ses i alle de europæiske kongehuset.
»De prøver i hvert fald at iscenesætte sig selv som en ganske almindelig børnefamilie. Om de i virkeligheden er sådan, det ved jeg ikke. Men det er det offentlige image, som de forsøger at skabe. Og det er for at vise, at de er i overensstemmelse med det samfund og den tid, vi lever i,« siger han.
Han peger dog på, at kronprinsparret skal være meget fintfølende med, hvor almindelige de egentlig ønsker at være:
»På den ene side er det jo godt, at de er en almindelig familie, man kan identificere sig med, men hvis de bliver alt for almindelige, så vil folk jo sige: hvad skal vi med en kongefamilie, hvis de ligner alle os andre. Så det er et balancepunkt«, siger han og tilføjer:
»På den ene side skal der være noget ophøjet og mystisk ved de kongelige, og på den anden side må det ikke gå for vidt, og de skal også være almindelige mennesker mellem alle os andre«.
Kapitel 5 - Kronprinsen som kommende konge
Det var et hårdt program, da Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i maj 2015 deltog i et erhvervsfremstød i Hamborg og München sammen med den daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).
Alle var meget trætte, da man om aftenen tjekkede ind på det fornemme fem-stjernede luksushotel Bayerische Hof i München, som er statsledernes yndlingshotel på de kanter. Men kronprinsen var ikke træt. Han bestilte en kasse øl op til suiten, og så sad hele delegationen der og drak håndbajere.
»Han er meget uformel og uhøjtidelig, og det er derfor, folk godt kan lide ham. Det gør ham til en stærk kronprins og kommende konge,« mener Mogens Jensen.
»Jeg synes, han ligner sin bedstefar, Frederik 9. Han var også folkelig og nede på jorden, én man kunne drikke en håndbajer med,« tilføjer han.
Erhvervsfremstød rundt om i verden er faktisk kronprinsens vigtigste job, mens han gør sig klar til en dag at blive konge. Og alle, man taler med om det, siger, at han gør et virkeligt godt job, og er alle pengene værd.
Flere milliarder værd
Finansminister Kristian Jensen (V) har været på mange rejser med kronprinsen og kronprinsessen, mens han var udenrigsminister, og han mener, at kronprinsens indsats for Danmark er uvurderlig:
»Han er milliarder værd for Danmark. Det er der ingen tvivl om. Jeg har oplevet ham de nemme steder som i USA under Obama og de meget svære som i Saudi Arabien. Her skabte han en god stemning med sin afvæbnende naturlighed, både ved fokosten og de private samtaler. Frederik og Mary kommer rejsende med intelligens, vid og x-faktor. De leverer et eventyr, man ikke kan købe for penge,« siger Kristian Jensen.
Det er svært at sætte beløb på, men brandingekspert Martin Roll, der har boet i Singapore i 16 år og har udgivet bogen Asian Brand Strategy, mener også, Danmark tjener mange penge på kongehuset.
»Kongehuset har en enorm værdi i udlandet. Det koster omkring 3-400. mio. kr. at drive kongehuset, og jeg vil vurdere, at branding-effekten er otte til 10 milliarder kroner værd,« sagde han i 2015 i Deadline på DR2.
Mange spekulerer på, om kronprinsen magter at løfte opgaven at efterfølge sin populære mor som konge. Men det mener Kristian Jensen slet ikke, man skal bekymre sig om. Tværtimod.
»Dronning Margrethe har været en unik, moralsk ledestjerne for Danmark. Men Frederik bliver helt sin egen. Han bliver folkets konge,« siger Kristian Jensen.
Finansministeren oplevede senest kronprinsen på slap line ved åbningen af ishockey VM i Herning 4. maj. Boxen nærmest eksploderede i kærlig hyldest til den folkekære kronprins. 10.000 ishockey-fans larmede mere til ære for Frederik, end da Danmark senere på dagen slog Tyskland.
»Kronprinsen snakker ikke bare om at løbe, han gør det selv, og han kan få 70.000 danskere med ud at løbe Royal Run. Han snakker ikke bare om soldaters vilkår. Han har selv været frømand og er taget til Thule med slædehunde. Han er handlingens mand,« siger Kristian Jensen.
Udfordringer
Da kronprinsen blev født 26. maj 1968, havde BT allerede forudset de udfordringer, han står med i dag. Avisen skrev dengang:
»Han skal føre monarkiets tradition videre i en tid, da det bliver stadig vanskeligere. Hvor demokratiseringen bevirker, at forskellen melem rig og fattig, kongelig og borgerlig, udviskes mere og mere. I dag er det ikke tilstrækkeligt for en succes, at man er kongelig. Man må vise, at man kan og vil noget. Selv konger og dronninger må tilpasse sig den moderne tid for at blive accepteret.«
Da kronprins Frederik var ung, frygtede han at skulle være konge af Danmark. Den usikkerhed håber kronprinsen ikke at give videre til sin førstefødte søn, prins Christian, der selv skal være konge en dag.
»Jeg så mit liv blive slukket, og at jeg pludselig skulle til at opføre mig som en fuldblodsvoksen. Det var meget ubehageligt. Samtidig var der ikke så mange, der kunne fortælle mig, hvad det egentlig gik ud på,« siger kronprins Frederik i en dokumentarfilm, som vises søndag aften på TV 2.
Han fortæller videre, at tanken om at blive konge - omend det lå langt ude i fremtiden - blev til en frygt i de yngre år. Han følte ikke, han var færdig med alle de ting, som han mente, en ung mand skulle nå at prøve. Og hans mor dronning Margrethe satte sig aldrig ned med ham og forklarede det hele. Det kom mere hen ad vejen.
Fra far til søn
I dag er kronprins Frederik så afklaret med sin rolle, at han sagtens kan forklare den for sin egen søn:
»Hvis Christian spurgte til sin fremtid efter mig, ville jeg svare ham rimelig lige ud ad landevejen, hvad det vil sige at være en konge og en monark set med mine øjne uden at gøre for mange fiksfakserier ud af det,« siger Frederik i dokumentaren.
»At det egentlig ikke er noget at frygte. Jeg kan selv huske, hvordan jeg havde det som knægt. Det endte med at blive lidt for meget en frygt end en behagelighed. Jeg vil ikke afmystificere det, men i hvert fald gøre det lettilgængeligt for en dreng på 10-12 år,« siger han.
Det har vist sig, han fik masser af tid til både at give den gas og at forberede sig til at blive konge. Nogle frygter, at han kommer til at vente for længe ligesom Prins Charles i England og andre, at han aldrig rigtigt bliver klar.
Faktisk er det ikke så mærkeligt at blive konge sent i livet. Christian d. 9. var 45 år, Frederik d. 8. var 62 år, Christian d. 10. var 41 og kronprinsens morfar, Frederik d. 9., blev konge da han var 48.
Kronprins Frederik siger i portrætbogen »Under Bjælken« af Jens Andersen fra 2017:
»I tidligere tider sad de og ventede og ventede, til deres mor eller far drattede af pinden.Tronfølgerrollen har forandret sig og fået mere vægt og betydning. For mig som et søgende menneske, er det gavnligt og givtigt, at jeg bruger ventetiden effektivt. Jeg har det væsentligt mere afslappet, end da jeg var yngre, og er afklaret med den fremtid, der rykker tættere på. Vi sidder bestemt ikke på vores side af slotspladsen og siger: »Hvornår går flaget mon på halv derovre?«,« siger kronprins Frederik.
Alex og Anders
20. maj var kronprins Frederik inviteret i studiet hos P4 af radiovært Alex Nyborg Madsen og journalist Anders Agger til en snak om musik og fortid, nutid og fremtid i radioprogrammet "Kronprins Frederik på P4".
For ni år siden fulgte Anders Agger kongefamilien til programmet 'Kongehuset indefra', og dengang var kronprinsen ikke meget for at snakke om dét en dag at skulle udråbes som konge.
Men nu, hvor han er den ældste mand i familien, efter prins Henriks død, er han langt mere afklaret:
»Ni år er gået, og jeg har fået mere ballast. Tiden arbejder for mig på den gode måde, og det har den også gjort siden 2009. Så på den måde er det klart, at man føler sig mere hel - man bliver jo aldrig hel i den forstand, at man jo altid skal kunne rumme mere gennem hele sit liv, men der er bestemt mere dybde i,« siger kronprinsen.
Det gør ham tryg og glad, at han samtidig har sin kone, kronprinsesse Mary, og sine fire børn ved sin side.
»Det giver en dejlig fornemmelse af, at vi er et dejligt hold, der støtter hinanden.«
Selv mener kronprinsen, at hans nysgerrighed er en vigtig drivkraft for ham, og det mener hans familie og venner også.
»Jeg er interesseret og videbegærlig. Og der tænker jeg ikke på, at jeg skal nå at blive professor eller tage en ph.d., men bare lære endnu mere om livet, for livet er altid i bevægelse og udvikling. For mig er det bare fedt, at man i min alder har et ungt sind, som er drevet af nysgerrighed,« siger han.
Hans far, afdøde prins Henrik, udtaler sig også om sin ældste søns evner i »Under bjælken«.
»Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent. Han har en god vurderingsevne i forhold til moralske ting. Han ved, hvornår man skal give efter, og hvornår man skal sætte sin vilje igennem. Og så har han sans for lighed,« siger prins Henrik.
Vigtig støtte
Kronprinsesse Mary er en uvurderlig partner for Frederik som kronprinsesse, og det bliver hun også som dronning. Folk, der har været tæt på dem, er imponerede over, i hvor høj grad de fungerer som et team.
»Mary bliver den absolut vigtigste støtte for Frederik. Og jeg kan ikke forestille mig nogen, der er bedre egnet,« siger finansminister Kristian Jensen.
»Desuden pirker hun til udviklingen. Hun kan skubbe til ting i samfundsudviklingen og være med til at forny kongehuset. Der hjælper det, at hun kommer udefra og ikke er vokset op i kongelige cirkler. Det giver hende en bro over til den folkelighed, der skal være. Det skal være en kombination af eventyr og folkelighed, og de to har det hele. Det moderne samfund kræver, at man går til opgaven på en anden måde, vi forventer mere nærhed, og at vi kan møde kongehuset på Facebook. Der er en modernisering i gang, og de skal igennem en transformation til den næste generation,« siger han.
Tidligere udviklingsminister Mogens Jensen er enig:
»Frederik og Mary er et fantastisk par, der supplerer hinanden godt. Hun er en stor støtte for ham, og de er et virkelig godt team. Det er også tydeligt, at han sætter stor pris på hendes støtte. Frederiks styrke er, at han er jordnær, og at man kan mærke, at menneskeligheden stråler igennem. Det vil give stor respekt, så man ikke opfatter kongehuset som noget stift og gammeldags,« siger han.
Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) mener også, at kronprinsen sagtens kan tage over, når tiden er inde:
»Han kan blive en ganske udmærket konge. Nu synes alle, at Dronning Margrethe gør det så godt, men hun var faktisk også ret usikker i starten. Meget af det kommer med embedet. Jeg tror han vil vokse med opgaven. De er et flot par, og vil repræsentere Danmark godt,« siger Holger K. Nielsen.
