Fredag den 14. juli kan den svenske kronprinsesse Victoria fejre sin 40 års fødselsdag. Men under receptionen på det royale palads i Stockholm er det en anden, der løber med opmærksomheden.

Det er nemlig den tre-årige svenske prinsesse Leonore, som alle kigger på. For den lille pige gider ikke stå stille, så hun løber rundt og leger med de andre børn til festen – og det er der kommet nogle fantastiske billeder ud af.

Leonore er datter af prinsesse Madeleine, kronprinsesse Victorias søster, og hendes mand Christopher O’Neill.

Fødselaren Victoria blev som ældste barn af kong Carl Gustaf og dronning Silvia egentlig født som almindelig prinsesse. Først da hendes bror, Carl Philip, blev født to år senere, besluttede man at ændre den svenske tronfølgelov, så det blev den førstefødte og ikke den førstefødte mandlige arving, der blev tronfølger.

Den svenske prinsesse Madeleine og hendes mand Christopher O'Neill og dronning Silvia kigger på prinsesse Leonore, som leger med prins Nicolas i det royale palads under receptionen til kronprinsesse Victorias 40 års fødselsdag
Den svenske prinsesse Madeleine og hendes mand Christopher O'Neill og dronning Silvia kigger på prinsesse Leonore, som leger med prins Nicolas i det royale palads under receptionen til kronprinsesse Victorias 40 års fødselsdag Foto: CHRISTINE OLSSON
Vis mere

Rollen som tronfølger har den flittige svenske kronprinsesse altid taget til sig. Og selv om de yngre år bød på nogle svære tider med ordblindhed og anoreksi, så har hun gennem sin jernvilje overkommet dem på bedste manér.

Forholdet mellem det svenske og danske kongehus er tæt, og det blev bekræftet i slutningen af maj, da de to tronarvinger, kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik, var sammen om et dansk erhvervsfremstød i Sverige.

»Jeg føler mig faktisk som en halvbror for hende engang imellem. Hun er relativt nygift med en ny familie. Og det glæder mig så meget desto mere at se hende blomstre og være så tæt på lykkelig,« sagde kronprinsen efterfølgende i et interview med DR.

Prinsesse Madeleine, Chris O'Neill, prinsessen Leonore og prins Nicolas.
Prinsesse Madeleine, Chris O'Neill, prinsessen Leonore og prins Nicolas. Foto: 11610 Stina Stjernkvist
Vis mere