Efter royalt bryllup i England og en ugelange fejring af kronprinsens 50 års fødselsdag har der været rig mulighed for at drømme sig væk til et prinsesseliv med glitrende kjoler og galla i de royale gemakker. Men det behøver ikke kun at forblive en drøm, for der er stadig en række gifteklare prinser rundt om i verden.

Prins Nikolai af Danmark

Når man laver sådan en liste, kan man ikke komme uden om vores egen prins Nikolai, der i 2017 rundede de 18 år. På det seneste har han gjort sig bemærket ved sin spirende modelkarriere, hvor han blandt andet været model for Burberry og Dust Magazine. Når Prins Nikolai bliver student til sommer, skal han videre på Hærens Sergentskole i Varde. Prinsen er 7. i rækken til den danske trone.

Prins Philippos af Grækenland og Danmark

Selvom det græske monarki blev endeligt afskaffe i 1974, så har den kongelige familie fået lov til at beholde sine titler. Prins Philippos er 32 år og den yngste søn af kong Constantin II og dronning Anne-Marie. Der er en god mulighed for at prinsen kan snakke dansk, eftersom dronning Anne-Marie er født dansk prinsesse. Prins Phillippos bor i New York, hvor han arbejder som analytiker ved et investeringsfirma, men ellers holder prinsen sig ret privat.

Prins Constantine Alexios af Grækenland og Danmark

Han er den ældste søn af kronprins Pavlos af Grækenland, men ligesom resten af den græske kongefamilie bor de i dag væk fra hjemlandet, efter monarkiet blev afskaffet. Prins Constantine er studerende ved Georgetown University i Washington D.C, og efter et kort kig på prinsens Instagramprofil står det klart, at han er en 19-årig ung prins med hang til jagt, hurtige biler og eventyr.

Prins Joachim af Belgien, ærkehertug af Østrig-Este

Prinsen er uddannet ved det belgiske søværn, har en bachelor i økonomi og er den niende i den belgiske tronfølge. Han er den yngste søn af prinsesse Astrid og ærkehertug Lorenz af Østrig-Este, mens hans onkel, kong Philippe, er den nuværende regent i landet. Den unge prins er for tiden officer ved det belgiske søværn, men ellers gør han sig godt bemærket ved sine gyldenblonde lokker.

Prins Abdul Manteen af Burnei

Burnei er en lille nation på øen Borneo, men det betyder ikke, at prins Manteen holder sig til de små udskejelser. På sin absurd populære Instagramprofil med knap en million følgere deler han nemlig ud af alle de goder, der følger med det royale liv. Prinsen er søn af Sultanen af Brunei, der især er kendt for sin rigdom, som nogle mener måler over 20 milliarder amerikanske dollars. - Den britiske kongefamilie ifølge Forbes er vurderet til at være 88 milliarder dollars værd.

Sheikh Hamdan bin Mohammed bin Rashid Al Maktoum af Dubai

Hvis man skal snakke om prinser, der er kendte på Instagram, kommer man ikke uden om Dubais kronprins, der i folkemunde kaldes Fazza. Den 35-årige prins er en dygtig rytter med flere vundne titler bag sig. Derudover gør han sig også bemærket ved at være erfaren falkoner, dykker, digter og cykelrytter, og det ser ud til, at det er en kombination, kvinderne er glade for, hvis man skal måle det efter alle de fansider, der findes derude.