Durek Verrett, den selverklærede shaman, som er kærester med norske prinsesse Märtha Louise, har igen vakt vrede med markante udtalelser.

Verrett har nemlig i et interview med det irske medie Xposé, fortalt, at han evner at rense kvinder, som har haft sex med 'for mange' partnere.

Han siger, at det efterlader et aftryk i kvindernes vagina, når de har sex med for mange partnere, og han har nogle øvelser, som kan rense kvinden.

Det har dog fået folk til at rase, og en af dem, som mener, at udtalelserne ikke skal stå ubesvarede, er den amerikanske læge Wasim Zahid, som også er kendt som Twitter-lægen.

Durek Verrett og prinsesse Märtha Louise i forbindelse med deres foredrag 'The princess and the shaman'. EPA/Carina Johansen NORWAY OUT
Durek Verrett og prinsesse Märtha Louise i forbindelse med deres foredrag 'The princess and the shaman'. EPA/Carina Johansen NORWAY OUT Foto: Carina Johansen
Vis mere

»Jeg vil have, at han hører, at sådan nogle udtalelser ikke er acceptable, og hvis jeg har misforstået ham, så får han jo mulighed for at korrigere mig,« siger kendislægen i en video, han har delt på nettet.

Han går i rette med flere af shamanens påstande.

For eksempel sætter Zahid spørgsmålstegn ved, hvordan det skulle efterlade et større aftryk i en kvindes vagina, at hun havde samme mængde sex med flere partnere, end hun hvis havde det med den samme partner.

Lægen understreger desuden, at vaginaen i det hele taget er skabt fra naturens side netop med sex, som en af dens funktioner, så der efterlades ikke aftryk på måden, som Verrett får det fremstillet.

»Det er helt skørt at sige, at kvinder med 'for mange' bliver mærket og trænger til udtrensning. Så siger man indirekte, at disse kvinder er urene. Det er et middelalderligt kvindesyn,« uddyber lægen overfor den norske avis Dagbladet.

Verrett har flere gange været i vælten for sine kontroversielle udtalelser. Han har blandt andet fået kritik for at have påstået, at han kan helbrede kræft.

Desuden så har hans kæreste måttet droppe at bruge sin titel i en kommerciel sammenhæng, som da hun rejste med foredraget 'The princess and the shaman.'

Norske Dagbladet har forsøgt at få fat i shamanen Durek Verrett for en kommentar på sagen, men det er ikke lykkedes.