»Kate og Wiliam vil føle sig dybt såret – jeg føler mig beskidt efter at have set den.«

Sådan lyder det fra prinsesse Kates stenrige onkel, der modsat det britiske kongehus nu har valgt at tage bladet fra munden og kommentere Harry og Meghans anklagende dokumentar.

Gary Goldschmidt er morbror til Englands engang kommende dronning, Cathrine (kaldet Kate, red), og han er tilsyneladende blevet træt af at høre sin niece og hendes familie blive svinet til.

Den kulørte 57 årige mangemillionær fortæller, at han til at begynde med var fascineret over prins Harry og hertuginde Meghans seks afsnit lange Netflix-dokumentar, men at hans holdning til den hurtigt skiftede.

Så glade så Kate, William, Harry og Meghan ud tilbage i 2018, mens alt stadig gik godt.
Så glade så Kate, William, Harry og Meghan ud tilbage i 2018, mens alt stadig gik godt. Foto: Frank Augstein
Vis mere

»Efter at have set de sidste tre afsnit føler jeg mig nu en smule besudlet og beskidt,« siger han til Daily Mail.

Og selv om han godt ved, at kongehuset nok helst ikke ønsker, at han udtaler sig, så kan han ikke lade værre.

»Jeg tror, at Cathrine og William vil føle sig dybt såret. De elsker Harry og savner ham. Han er familie – og trods dette angreb, tror jeg stadig, at de ville give ham og Meghan en velkomst, hvis de kom tilbage,« siger han.

Han tilføjer også, at hans niece har et stort ønske om, at hendes mand og svoger får klinket skårene, og tilføjer, at de ikke ønsker at se prins Harry være ulykkelig.

Splittelsen mellem de to brødre var tydelige, da de sammen med deres koner skulle ud på en runde sammen.
Splittelsen mellem de to brødre var tydelige, da de sammen med deres koner skulle ud på en runde sammen. Foto: Kirsty O'Connor
Vis mere

Dokumentaren, der er i seks afsnit, har fået en del kritik – blandt andet for at smøre for tykt på. Udover de kontroversielle udsagn, hvor blandt andet hertuginde Meghan og prins Harry anklager prins Charles for at lyve, og hvor prins Harry afslører, at hans bror råbte af ham, så har der været kritik af de effekter, der er brugt.

Blandt andet er der i videoen klippet billeder og scener ind fra andre situationer, der skal forestille, at det er Meghan og Harry, der bliver forfulgt af fotografer.

Prinsesse Kates onkel er dog heller ikke overbevist om troværdigheden i dokumentaren.

Han synes, at den følges uægte, urimelige og usand:

Brødrene med deres koner i 2018.
Brødrene med deres koner i 2018. Foto: Matt Dunham
Vis mere

»For at være ærlig syntes jeg, at det var en selvmedlidende klagesang. Jeg føler mig voldsomt skuffet over dem og deres fuldstændige mangel på respekt for dronningen, som var gammel og utilpas, da de filmede dette. Ville dette være sket, hvis de ikke fik betalt en kongelig løsesum for det? Det tror jeg ikke,« siger han.

Netflix-dokumentaren har  også vakt stor opstandelse i de britiske medier, da Harry og Meghan også har beskyldt kongehuset for med vilje at lække usande historier om Meghan til medierne.

Flere royale korrespondenter i Storbritannien har udtalt, at de ikke kan genkende det billede, som Meghan tegner.