Hertugparret af Cambridge indretter deres fremtidige hjem i Kensington Palace, hvor prinsesse Diana boede.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Prins William og hans hustru Catherine planlægger at gøre Kensington Palace, hvor prinsens mor, prinsesse Diana boede, til deres London-bopæl, oplyser det britiske hof.

Hertugen og hertuginden af Cambridge, hvis bryllup i april blev fulgt af millioner verden over, flytter ind i paladset i det vestlige London i anden halvdel af 2013, meddeler staben ved parrets nuværende hjem, St. James Palace.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

I mellemtiden skal Kensington Palace undergå en gennemgribende restaurering.

Hertugparret flytter ind i lejlighed nummer 1A, der senest har været beboet af dronning Elizabeths lillesøster, afdøde prinsesse Margaret.

For den 29-årige prins William, der er nummer to i arverækkefølgen til den britiske trone, betyder flytningen en tilbagevenden til sit barndomshjem. Her boede han og hans lillebror, prins Harry, indtil 1998.

LÆS OGSÅ:

SE BILLEDERNE:
Engelske og danske kongelige besøger Unicef-center


Kensington Palace var på alverdens tv-skærme, da sørgende lagde et hav af blomster foran indgangen til syttenhundredtals slottet efter prinsesse Dianas død ved en bilulykke i Paris i 1997.

Dronningen og prins Williams far, kronprins Charles, har bifaldet flytningen, oplyser hoffet.

Alle, der har lyst til at få et glimt William og Catherines nye lejlighed, får muligheden for det, når en del af den er rammen om en offentlig udstilling frem til september 2012.

SE BILLEDERNE:
Baerende


LÆS OGSÅ:

/ritzau/AFP