Hertuginde Meghans besøg på en markedsplads på Fiji blev afbrudt, da hendes sikkerhedsfolk tilsyneladende ikke kunne håndtere den store menneskemængde, der var mødt op.

Det blev bogstaveligt talt et fransk visit, da Meghan Markle onsdag besøgte markedet Suva Municipal Market på Fiji under hendes og prins Harrys rundtur i Stillehavet.

Sølle seks minutter tilbragte den gravide hertuginde på markedet i østadens hovedstad, inden hun blev hastet væk fra stedet.

En enorm mængde mennesker stod ellers spændte klar til at modtage den fornemme gæst, men i stedet for glade vink, masser af royale smil og håndtryk, blev hertuginden nærmest ledt direkte ud i den ventende bil og kørt væk.

Hertugindens bodyguard forsøgte med fast hånd at guide hertuginden gennem den enorme menneskemængde, der var mødt op på et markede på Fiji for at hylde den gravide Meghan.
Hertugindens bodyguard forsøgte med fast hånd at guide hertuginden gennem den enorme menneskemængde, der var mødt op på et markede på Fiji for at hylde den gravide Meghan. Foto: HANDOUT
Vis mere

Kensington Place udtalte senere, at hertugindens bodyguards vurderede, at sikkerhedsrisikoen var for stor og derfor afbrød besøget.

Det skriver flere britiske medier, blandt dem Daily Mail.

Ifølge avisen var det hertugindens nye kvindelige bodyguard, der tog affære og afbrød besøget.

Mange af de fremmødte Fiji-borgere måtte derefter gå skuffede hjem uden at have fået et glimt af den populære hertuginde.

Foto: HANDOUT
Vis mere

»Det var virkeligt ærgerligt, for vi havde alle glædet os til at møde hende,« sagde en af sælgerne i boderne, som var udset til at få royalt besøg.

»Vi begyndte at forberede besøget for tre uger siden, og det var meningen, at vi skulle møde hende, men hun gik uden at hilse på,« siger den skuffede borger til avisen.

Foto: HANDOUT
Vis mere