Han kunne være blevet Danmarks konge. Men en lovændring kom i vejen, og med ét røg både han og hans far adskillige pladser ned i tronfølgen.
Men bitterheden er for længst pakket væk. Mandag fylder grev Ingolf 80 år, og han taler gerne om den svære tid omkring ændringen i tronfølgeloven, om sit liv og om forholdet til Dronningen.
Som barn var forholdet mellem grev Ingolf, dengang prins Ingolf, og hans kusine prinsesse Margrethe tæt. Det ses tydeligt på de mange barndomsbilleder, hvor de to og resten af de kongelige kusiner og fætre var samlet omkring deres bedsteforældre, Christian X og dronning Alexandrine.
Men en ændring i tronfølgeloven i 1953 kom i vejen. Margrethe endte som tronarving frem for Ingolf. Og det fik forholdet mellem fætter og kusine til at ændre sig:
»Ja, det gjorde det, for vores bekendtskab var ikke så tæt, som det kunne have været,« siger grev Ingolf. Ifølge greven blev der efter lovændringen gjort forskel på børnene.
Grev Ingolf blev født som andet barn og første søn af Frederik IX's lillebror, prins Knud, den 17. februar 1940 – knap to måneder før sin kusine, prinsesse Margrethe.
Som Christian X's første drengebarnebarn var der forventninger til den lille dreng. Dengang var der mandlig arvefølge ifølge tronfølgeloven, så indtil det daværende kronprinspar, den senere Frederik IX og dronning Ingrid, havde produceret en mandlig arving, stod prins Ingolf forrest i køen til tronen efter sin farbror og far, prins Knud.
Frederik IX og dronning Ingrid fik kun piger, men kronprinsparret var enormt populære, mens prins Knuds familie ikke var folkeeje på samme måde. Familien blev kritiseret for deres skæve tænder og for, at de ikke gjorde en god figur i medierne.
»Jeg er også altid blevet hånet og mobbet, men har vænnet mig til det,« udtalte prins Ingolf for en del år siden til B.T.
Da prinsesse Margrethe løb med sejren ved afstemningen i 1953, gav det splid i familien.
Familien har altid kun været fåmælt om episoden. I den nye DR-serie om kong Frederik IX fortæller Dronningen dog, at ændringen ikke var kærkommen hos prins Knud. Det bekræfter grev Ingolf over for B.T.
Bemærkede De også, at det var hårdt for Deres far, at tronfølgeloven blev ændret?
»Det gjorde jeg, ja. Men altså, sådan var forholdene jo. Vi talte ikke om det, det blev holdt nede,« siger grev Ingolf, der også selv blev påvirket – omend han ikke kunne gøre så meget.
»Det måtte man jo finde sig i,« siger han.
Var det noget, som fyldte noget i Deres liv dengang som 13-årig?
»Det gjorde det jo, men man skal jo ikke hænge sig i bagateller.«
Den ændrede tronfølge førte til, at grev Ingolf tog en landbrugsuddannelse. Han købte godset Egeland nær Kolding kontant i 1967 og blev landmand.
Den aldrende greve fik allerede interessen for landbrug som dreng på slottet Egelund ved Fredensborg, der dengang var ejet af hans forældre.
Da han blev 70 år, stoppede han dog med selv at drive landbruget. Siden har det været forpagtet bort. Det var ikke let at stoppe:
»Det var noget, jeg skulle vænne mig til,« bedyrer han.
Ved sin side på sit gods har grev Ingolf sin anden kone, grevinde Sussie. Hun sidder troligt ved sin husbonds side, da B.T. interviewer parret.
Grevinde Sussie hed oprindeligt Hjorhøy og er advokat. Hun mødte greven i forbindelse med opgørelsen af boet efter hans mor, arveprinsesse Caroline-Mathilde. Få år inden havde grev Ingolf mistet sin første kone, Inge Terney, der døde af kræft.
»Det var skæbnen, der gjorde det«, siger greven, der blev gift med Sussie Hjorhøy i 1998.
Ved det første ægteskab mistede grev Ingolf sin prinsetitel, da han giftede sig borgerligt. I stedet blev det unge ægtepar til greve og grevinde af Rosenborg.
Hverken grev Ingolf eller grevinde Sussie har børn. Greven mistede sin storesøster, prinsesse Elisabeth, for nogle år siden samt sin lillebror, grev Christian.
»Det er trist. Jeg savner dem begge to,« siger han og tilføjer, at de tre søskende havde et tæt forhold. Modsat det, de havde haft til deres forældre.
For kærlighed var der ikke meget af hjemme i det kongelige barndomshjem på Sorgenfri og Egelund slotte.
»Nej, det var meget kæft, trit og retning,« forklarer greven.
Grevinde Sussie er næsten præcis 10 år yngre end sin mand – hun fylder 70 på torsdag den 20. februar. Derfor er der også planlagt en stor fest.
»Ja, det er der, men det er først til sommer. Der holder vi fælles fødselsdag,« fortæller grevinden.
Hun vil dog ikke fortælle, hvad parret skal lave på deres rigtige fødselsdag – ud over at de skal ud at rejse.
»Hvor vi rejser hen, det holder vi for os selv,« siger hun.
Spørger man, hvad de ønsker sig i gave, får man svaret: intet.
Grev Ingolf er glad for bare at fylde 80 år. Han havde for noget tid siden en slem lungebetændelse, som krævede en længere indlæggelse. Greven lider i forvejen af lungesygdommen KOL.
»Jeg skal da ikke klage over, at jeg runder de 80 år,« siger han.
Han kan ikke komme i tanke om noget, som han har fortrudt eller ville gøre anderledes gennem sit liv.
Tænker De nogensinde på, hvordan deres liv var blevet, hvis De var blevet konge?
»Det kan jeg aldrig svare på,« lyder det fra grev Ingolf.
Han har dog sikret sig, at han kan blive begravet sammen med tidligere konger og dronninger i Roskilde Domkirke, når han en dag går bort. Det har tidligere været fremme, at grevinde Sussie ikke skal begraves samme sted som sin mand. Men det er ikke korrekt og en misforståelse, oplyser parret til B.T.
Grevinde Sussie skal begraves ved sin mands side i Roskilde Domkirke, når den tid kommer, oplyser de.
»Jeg skal være ved siden af min mand, ja da,« siger grevinden.
