Fredag aften har TV 2 og DR netop afholdt et stort tv-show til ære for dronning Margrethe.

Som en stor overraskelse kunne den ene vært Stephanie Surrugue slutte showet af med at meddele, at Dronningen havde set med - men ikke bare det.

Tv-showet 'Danmarks dronning - den største tak' slutter nemlig med en direkte forbindelse til Amalienborg, hvor Dronningen dukker op.

»Sikke dog en aften!« sagde Dronningen personligt fra den store skærm på scenen.

DR og TV 2s fælles show til ære for dronningen, på Kongens Nytorv i København, fredag d. 12. januar 2024.
DR og TV 2s fælles show til ære for dronningen, på Kongens Nytorv i København, fredag d. 12. januar 2024. Bax Lindhardt

»Tak for den fantastiske fejring, I har givet mig, jeg er nærmest målløs! Tak af hjertet til alle dem, der har udtænkt og udført aftenen og de mange mennesker, der er mødt op.«

Det var ikke meldt ud, at dronning Margrethe ville deltage i det store tv-show til hendes ære.

Værterne Stephanie Surrugue og Natasja Crone havde blot sagt undervejs, at de håbede, at de kongelige ville følge med.

Til sidst kunne de så afsløre, at Dronningen havde set de mange bevægende og musikalske indslag og taksigelser til hendes ære - og så fik Dronningen altså afsluttende muligheden for at sige tak tilbage.

Følg det hele i B.T.s liveblog HER.