Der blev smilet stort og jublet, da prins Joachim, prinsesse Marie tog børnene med i Legoland og som de første fik lov at prøve en ny forlystelse. De royale æresgæster markerede parkens 50. års fødselsdag.

Der var både tid til at møde en indianer og til at prøve en tur i forlystelserne, da prins Joachim og prinsesse Marie lørdag tog deres børn prinsesse Athena og prins Henrik samt prins Joachim søn prins Felix med en tur i Legoland i Billund for at markere åbningen af parkens 50. sæson.

Og smilene var da også store hos både de store og små – især da de fik lov at prøve den nye for forlystelse Flying Eagle som de første. Med om bord var også Lego-ejer og Danmarks rigeste mand, Kjeld Kirk Kristiansen, der traditionen tro tog godt imod de kongelige gæster.

Ifølge Jydske Vestkysten var der lutter begejstring fra de kongelige forsøgskaniner efter turen i den nye forlystelse – i hvert fald hos far og datter, der begge udtrykte glæde efter turen.

»Det vækker en masse barndomsminder, som det er sjovt at give videre,« fortalte prins Joachim til Jydske Vestkysten.

Både prinsesse Marie, prins Henrik (forrest) og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen (bagerst) nød øjensynligt en tur i den nye forlystelse.
Både prinsesse Marie, prins Henrik (forrest) og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen (bagerst) nød øjensynligt en tur i den nye forlystelse. Foto: JOHN RANDERIS
Vis mere

Prins Joachim har gennem sit 48-årige liv været en flittig gæst i den jyske forlystelsespark, der blev grundlagt i 1968. Som barn var han flere gange af sted med sin storebror kronprins Frederik. Og som voksen har han aflagt parken adskillige besøg med både sin første kone, daværende prinsesse Alexandra, og deres sønner prins Nikolai og prins Felix – samt med sin nuværende kone, prinsesse Marie, og deres to børn.

Også kronprinseparret, der er nære venner med Kjeld Kirk Kristiansens ældste datter, Sofie Kirk Kristiansen, har gæstet parken ved flere lejligheder. Dertil kommer, at blandt andre kronprinseparret ved flere officielle lejligheder har vist Lego frem.BT har tidligere i denne artikel beskrevet det tætte venskab mellem kongehuset og flere af ejerne af store danske familievirksomheder.

Humøret var helt i top hos de kongelige i Legoland lørdag.
Humøret var helt i top hos de kongelige i Legoland lørdag. Foto: JOHN RANDERIS
Vis mere

Eksperter påpegede i 2016 overfor BT, at de kongeliges mange besøg i Legoland og nære relation til Lego-ejerne ikke er helt uproblematisk, da det udefra set kan virke som en kongelig favorisering af en virksomhed. Den kritik afviste Kongehusets kommunikations- og pressechef Lene Balleby dog dengang:

’Kongehusets medlemmer opfatter det som en naturlig opgave at bistå dansk erhvervsliv i forbindelse med både statsbesøg og officielle handelsfremstød i udlandet samt virksomhedsbesøg her i landet. Den kongelige familie ser det som en vigtig opgave at medvirke til at skabe synlighed omkring erhvervslivets aktiviteter og besøger løbende såvel store som mindre danske virksomheder', skrev hun dengang i en mail til BT.

Kronprins Frederik (forreste båd) og prins Joachim (båden i midten) har flere gange besøgt Legoland som både voksne og børn. Her ses de i deres yngre dage, hvor Dronning Ingrid havde inviteret flere af sine børnebørn med i forlystelsesparken.
Kronprins Frederik (forreste båd) og prins Joachim (båden i midten) har flere gange besøgt Legoland som både voksne og børn. Her ses de i deres yngre dage, hvor Dronning Ingrid havde inviteret flere af sine børnebørn med i forlystelsesparken. Foto: Willy Lund
Vis mere