Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Børne- og vuggestue børn råbte af glæde, da kronprins Frederik tirsdag besøgte et af de værst ramte områder i Japan efter jordskælvet og tsunamien, der ramte landet for tre måneder siden.

Kronprinsen, der er på uofficielt besøg for at vise sin sympati, blev først præsenteret som den svenske kronprins af en af pædagogerne i en lokal børne og vuggestue. Hun blev dog hurtig irettesat af danske ambassade folk, og fortalte børnene, at det var kronprinsen af Danmark, der var på besøg, og han var der fordi, de havde været så modige, den dag tsunamien ramte området. Flere af børnene har mistet en eller begge deres forældre.

Børne- og vuggestuen, der ligger i byen Higashi Matsushima, 450 kilometer nord for Tokyo, blev ramt af flodbølgen den 11. marts. Alle børn og voksne nåede dog at flygte fra stedet. Men huset blev ødelagt og er efterfølgende blevet bygget op af midler fra det det danske erhvervsliv, her i blandt Mærsk.

Kronprinsen besøgte stedet for at uddele legetøj, der er sponsoreret af shippingfirmaet Norden A/ S og Haldor Topsø. ”Mange tak, mange tak, råbte børnene i kor på dansk, og var meget begejstret for kronprinsens besøg.

Også Frederik så ud til at være i sit es. Han fortalte børnene, at han selv har fire børn. ”Og jeg kender alt det her legetøj godt, for mine børn leger også med det, sagde han.

Kronprinsen tog billeder og video med sin iPhone. Måske så han kan vise Mary og børnene hjemme i Danmark, hvad han oplever i Japan.

- Jeg vil fortælle alle hjemme i Danmark, hvor godt opdraget I er, sagde kronprinsen, og det fik børnene til at bryde ud i grin og glædesjubel. ”Og så vil jeg fortælle, hvor modige, I har været. Tidligere på dagen besøgte Kronprinsen et ældre ægtepar, der blev skyllet tre kilometer væk af den 10 meter høje flodbølge. De blev efterfølgende fundet af hæren og bragt sammen igen.

Bt.dk og B.T. følger kronprinsens rejse rundt i Japan.

Andre læser også