Jackpot: Du kan blive kongeparrets nabo
Det bliver nu muligt at leje en bolig klods op af det norske kongepar og dronningens kontroversielle søn Marius Borg Høiby også bor.

Det bliver nu muligt at leje en bolig klods op af det norske kongepar og dronningens kontroversielle søn Marius Borg Høiby også bor.

Drømmer du om at bo tæt på det norske kongehus? Så er der nu en ganske særlig mulighed.
En bolig på den norske kongefamilies ejendom Skaugum er nemlig blevet sat til leje.
Her bor kong Haakon og dronning Mette-Marit i hovedhuset, men på ejendommen ligger også 12 udlejningsboliger.
Og nu er én af dem altså ledig, skriver Nettavisen.
Boligen er på 103 kvadratmeter og har tre soveværelser.
Den månedlige husleje lyder på 24.000 norske kroner. Det svarer til omkring 17.000 danske kroner.

Hvis du slår til, kan du flytte ind allerede fra februar 2027.
Men der er også en anden ganske særlig detalje ved den nye adresse.
Du bliver nemlig ikke kun nabo til det norske kongepar.
På ejendommen bor også Marius Borg Høiby, der er søn af dronning Mette-Marit.
Han afsoner i øjeblikket sin varetægtsfængsling med fodlænke på Skaugum.
Kong Haakon og Mette-Marit flyttede ind på ejendommen i 2003, da de stadig var kronprinspar.