I september 2020 skrev hertug og hertuginde af Sussex, Harry og Meghan, under på en kontrakt med Netflix.

Kontrakten havde angiveligt en værdi på over en halv milliard, men fem og et halvt år efter de satte deres underskrift, er kontrakten angiveligt ved at gå op i røg.

Netflix har angiveligt haft utrolig svært ved samarbejdet med hertugen og hertuginden af Sussex.
Netflix har angiveligt haft utrolig svært ved samarbejdet med hertugen og hertuginden af Sussex. Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver Variety, som via kilder helt tæt på sagen hos Netflix er kommet helt tæt på forholdet mellem streaminggiganten og det tidligere royale par, som angiveligt er iskoldt.

»Stemningen i bygningen er: 'Vi er færdige',« lyder det fra en af kilderne om forholdet til det royale par.

Den forgyldte kontrakt gav Netflix eneret til producere og distribuere Harry og Meghans projekter.

Men selvom deres første projekt, dokumentaren 'Harry & Meghan' var en stor succes, så gik det hurtigt ned ad bakke.

Dokumentaren 'Polo' fik en lunken velkomst, 'With Love, Meghan' blev skrottet efter bare to sæsoner, mens deres ide til et animeret børneprogram 'Pearl' blev droppet, inden det nåede at se dagens lys.

Det satte gang i spekulationerne om et dårligt forhold, og rygterne fik en ny spand benzin på bålet, da Netflix trak sig fra Meghans livsstilsbrand 'As Ever', som hun udviklede sammen med streamingtjenesten.

Det får nu kilder til at fortælle Variety, at film- og seriegiganten 'har fået nok' af samarbejdet, som har været præget af blandt andet kaos, for store krav og 'overraskende dårlige' manerer fra .

»Meghan dominerer Harry. Hun afbryder ham midt i en sætning,« siger en Netflix-kilde til Variety, som desuden siger, at Meghan af flere omgange har forladt Zoom-opkald uden forklaring og senere forklaret det med, at nogen havde sagt noget, hun fandt upassende.

Det er især Meghan Markles opførsel, som de anonyme kilder, Variety har talt med, klager over - hendes advokat affejer dog kritikken.
Det er især Meghan Markles opførsel, som de anonyme kilder, Variety har talt med, klager over - hendes advokat affejer dog kritikken. Suzanne Cordeiro/AFP/Ritzau Scanpix

De sidstnævnte beskyldninger har fået parrets advokat, Michael J. Klump, til at rase og affeje al spekulation om Meghans dominans:

»Disse beskyldninger er kvindefjendsk vrøvl,« siger han i en erklæring, samtidig med at han forklarer, hvorfor hun nogle gange forlader møder:

»Meghan, der er en hårdtarbejdende mor til små børn, er nogle gange nødt til at slukke for kameraet, når hendes børn kræver opmærksomhed,« siger han blandt andet.