Danmarks kronprinsesse var helt inkognito i sin våddragt, badehætte og svømmebrille, da hun sammen med 1000 andre ihærdige svømmere crawlede sig gennem kanalerne langs havnefronten ved Den sorte Diamant, Knippelsbro, Børsen, Højbro Plads, Gammel Strand i Christiansborg rundt 2012.

Men som hendes træner op til og under løbet, den tidligere professionelle svømmer Mette Jacobsen, også fornøjet konkluderede:

- Det var egentlig mest mig, der blev genkendt undervejs, tror jeg. Men som vi også snakkede lidt om, så er man ligesom vant til at se mig i den der outfit, mens man måske ikke er så vant til at se kronprinsessen komme gående i våddrag, badehætte og briller, siger Mette Jacobsen til bt.dk.

Mary i vandet


I det hele taget er det lykkedes for kronprinsessen og Mette Jacobsen at træne i ubemærkethed for offentligheden, selv om træningen foregik i Furesøen og Øresund.

- Det har overrasket mig,at vi har kunnet gå nogle steder uden at blive genkendt. Da vi trænede ved Furesøen, var der ikke rigtig nogen, der lagde mærke til os. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange der har haft set os. Men det var ikke noget, som vakte noget postyr eller fik folk til at stille sig op med mobiltelefonen og fotografere, fortæller Mette Jacobsen.

Læs mere om, hvordan hun trænede kronprinsesse Mary op til Christiansborg Rundt 2012 i BT i morgen.