Det kan godt være, at de danske royale har blåt blod i årerne, lidt flere penge at gøre godt med end gennemsnitsdanskeren og i det hele taget virker til at have et mere privilegeret liv. Men det er ikke lig med, at deres hverdag på nogle punkter kan minde helt om alle vores andres.

For selvom ens titel er prins eller prinsesse af Danmark, så kan man godt have en hverdag, hvor man selv smører børnenes madpakke, henter og bringer dem fra skole eller institution og i det hele taget bare nyder en god film om aftenen på sofaen som alle os andre.

Det er i hvert fald tilfældet, når det drejer sig om prinsesse Marie og prins Joachim.

For selvom man skulle tro, at deres liv på stort set alle områder er helt forskelligt fra alle vores andres, så er det ikke nødvendigvis sådan. Det fortæller prinsesse Marie i et stort interview med Jyllands-Posten søndag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vores dage er som mange andre børneforældres. Vi har ingen barnepige i hverdagen, så vi tager børnene op om morgenen og gør dem klar, spiser morgenmad og smører madpakker, afleverer børn og henter børn. Og midt på dagen er vi på kontoret og forbereder os til vore officielle og mindre officielle opgaver. Og hvis vi ikke har repræsentationsopgaver om aftenen, så spiser vi sammen og ser måske en film, inden vi går i seng,« fortæller prinsesse Marie i interviewet med avisen.

Hun fortæller i samme ombæring, at prinsessen og prins Joachim skiftes til at stå for maden i hjemmet - og at de dermed ikke har hjælp i køkkenet.

I det hele taget er det en meget åbenhjertig prinsesse Marie, som fortæller om sit liv.

Artiklen fortsætter under billedet.

HKH Prinsesse Marie
HKH Prinsesse Marie Foto: Simon Skipper
Vis mere

Blandt andet kommer prinsessen ind på, hvordan hendes forældres skilsmisse, da Marie kun var 11 år, tog hårdt på hende.

Men samtidig var det også en begivenhed, der siden har været med til at forme prinsesse Marie som person.

I artiklen fokuserer hun også på, at prinseparrets hjem skal være et trygt et af slagsen for parrets to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, men også et hjem, hvor prins Nikolai og prins Felix skal kunne lide at komme i.

Du kan læse mere fra interviewet i de følgende artikler herunder.

H.K.H. Prinsesse Marie
H.K.H. Prinsesse Marie Foto: Henning Bagger
Vis mere