Norske prinsesse Märtha Louise fortæller om sit hårde liv som småbørnsmor.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Norske prinsesse Märtha Louise har som så mange andre mødre prøvet, hvor svært det kan være, når ens barn har skreget i to timer.

»Når vi så har prøvet alt, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre,« siger den norske prinsesse i et meget åbenhjertigt interview i bladet »Mama.«

Norske Märtha Louise prøvede det indimellem »hårde liv« som mor, da hun fik sin første datter Maud Angelica, der snart bliver tre år.

»Hun er kommet i trodsalderen,« siger Märtha Louise.

Slut med masser af barnepiger
At baby og børneproblemer ikke kun er forbeholdt »almindelige« mødre, fortæller prinsessen helt åbent om i interviewet.

Kongelige mødre har ikke længere som i tidligere tider et hav af barnepiger, der kan tage over, når pasningsproblemer af de yngste ikke passer til det glansbilledliv, som alle regner med, at prinsesser har.

Märtha Louise husker også tydeligt, hvor hårdt det var, da Maud Angelica, lå vågen tre timer hver nat. Det tog glansen ud af håret på prinsessen.

Märtha Louise fortæller til »Mama«, at der næsten gik to år, inden det lykkedes at få Maud Angelica til at sove igennem om natten. Hun stressede sin mor hver nat frem til en måned før Märtha Louise sidste år fik Leah Isadora, der fylder et år 8. april.

cath@bt.dk