»Det er et slag i ansigtet.«

Coronakrisen raserer, hvilket alverdens sundhedsfolk verden over kæmper med at få bugt med. I Sverige har man valgt markere nogle af disse personer ved at nominere dem til en pris for hylde deres indsats i sundhedssektoren.

Én af disse nomineringer er faldet i prinsesse Sofias retning.

Virksomheden Consid, der primært arbejder med digital markedsføring, har, ifølge Billed-bladet, nomineret prinsessen til titlen Årets Vårdhjälte (årets helt, red.) i sundhedssystemet med følgende begrundelse:

Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

»Prinsesse Sofia er vores kongelige ikon, som valgte at iklæde sig den hvide kittel og arbejde midt i centrum af Covid-19-pandemien. Sophiahemmet fik forstærkning, og det svenske folk fik synliggjort, hvor alvorlig pandemien er. Hun er blevet hyldet i hele verden for sine corona-indsatser.«

Men nomineringen er faldet mange for brystet og møder kritik fra svenske borgere på de sociale medier.

Herunder er et udpluk:

  • Alle, der arbejder med coronapatienter, er store helte. Sofia har ikke været i nærheden!
  • Intet galt med kvinden, men hvad er det her? Der er læger og sygeplejersker, som slider med at redde liv. Så pinligt!
  • Det er fint gjort af hende, men alle læger og sygeplejersker skal også hyldes.
  • Et slag i ansigtet på dem, der arbejder i sundhedsvæsenet og er i knæ på grund af covid-19.

Prinsessen hjalp i april til i den svenske sundhedssektor på Sophiahemmet Hospital, hvor hun hjalp med pleje– og rengøringsopgaver.

Prinsesse Sofia er gift med prins Carl Philip. Sammen har de to sønner.
Prinsesse Sofia er gift med prins Carl Philip. Sammen har de to sønner. Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Pressechef i det svenske kongehus, Margaretha Thorgren, udtalte dengang, at prinsessen gerne ville yde en frivillig indsats for at hjælpe det svenske sundhedsvæsen.

Det er da heller ikke indsatsen, folk er utilfredse med. Den er velkommen – men andre burde altså være nomineret.

Andre argumenterer derimod for, at nomineringen er fuldt fortjent. Blandt andet skriver de, at alle der ydet en indsats mod covid-19 – også prinsesse Sofia – er helte.

Samtidig bliver det også påpeget, at prinsessen slet ikke behøvede at yde en indsats, men gjorde det alligevel, hvilket godkender nomineringen.

Udover prinsesse Sofia er Anders Tegnell, direktør i den svenske Sundhedsstyrelse, og Emma Frans, doktor i medicinsk epidemiologi, nomineret til titlen.

Vinderen bliver ifølge Svensk Damtidning udråbt 21. november.